Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

Historiebrug: Augustoprøret i 1943

Af Jens Aage Poulsen

Augustoprøret 1943 er et kanonpunkt. Hvad er fortællingen om det blevet brugt til? Er det en så afgørende begivenhed, at det skal være et kanonpunkt i historieundervisningen?


Det tyske militær blev meget mere synligt i gadebilledet efter augustoprøret. Her er en tysk kampvogn på Rådhuspladsen i København. Danmark var i undtagelsestilstand fra 29. august til 6. oktober 1943. Det betyder, at de almindelige love og befolkningens rettigheder er sat ud af kraft. Fotografen er ukendt. Billedet tilhører Nationalmuseet.

Hvad kunne der være sket?

Den 29. august 1943 er en skelsættende dato i Danmarks historie. Den danske regering stoppede samarbejdet med den tyske besættelsesmagt og gik af. Efter godt tre års samarbejde med tyskerne blev der endelig rene linjer, ” skrev den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i en kronik i avisen Berlingske i 2013. 

I kronikken hævdede han: ”Hvis resten af verden havde tænkt som samarbejdspolitikerne i Danmark, så ville Hitler have vundet krigen og Europa været nazistisk.”


Anders Fogh Rasmussen mente, at Danmarks militære engagement i krige og konflikter i fx Afghanistan, Irak og Libyen var en klar fortsættelse af, at den danske regering stoppede samarbejdet med den tyske besættelsesmagt den 29. august 1943. På billedet ses danske soldater i Afghanistan i 2009. Foto: Søren Bidstrup © Scanpix/Ritzau.

Historiekanon

Undervisningsministeriet har bestemt, at augustoprøret er et kanonpunkt. Begrundelsen er, at augustoprøret var et brud med politikken under krigen, og at bruddet sammen med redningen af jøderne var med til at ændre de allieredes syn på Danmark som et land, der samarbejdede med Nazityskland.
Arbejd videre med augustoprøret som kanonpunkt

Ejeren af en manufakturhandel i Odense valgte at lukke sin butik under folkestrejken i august 1943. Manufakturhandel er et gammelt ord for tøjforretning. Foto: Ukendt fotograf, billedet tilhører Nationalmuseet.


Her kører en motorcykel med en tysk officer gennem Odense under augusturolighederne i 1943. Har officeren trukket pistolen for at provokere, eller fordi han sig selv føler sig truet af de mange folk på gaden? Foto: Fotograf ukendt, Nationalmuseet.

Kan begivenheden bruges?

Mange bøger, artikler og film fremstiller augustoprøret som den mest afgørende begivenhed under besættelsen. Det er betegnelsen for det forløb, der førte til, at regeringens samarbejde med besættelsesmagten ophørte d. 29. august 1943. Det kan du læse mere om i dette Spot på augustoprøret 1943 

Når man fortæller om fortidige hændelser eller personer med et bestemt formål, kaldes det historiebrug. At fortolke og fortælle om fortiden på den måde er meget almindeligt. Fx er der utallige eksempler på, at politikere bruger historie i deres argumentation. Anders Fogh Rasmussens kronik om samarbejdspolitikken er blot ét eksempel.

Fortællinger om augustoprøret og ophøret af samarbejdspolitikken er blevet til og brugt, siden begivenhederne fandt sted. I de sidste måneder af besættelsestiden skulle fortællingerne overbevise de allierede om, at både den danske befolkning og regeringen fra begyndelsen havde været imod besættelsesmagten og kun nødtvungent havde samarbejdet med Tyskland.

Det var også vigtigt, at danskerne selv fik opfattelsen af, at de fleste havde været på den ’rigtige side’. Her kunne augustoprøret og fortællingen om begivenheden bruges. Siden besættelsen har den været en del af historieundervisningen. 


Efter augustoprøret blev Danmark styret af departementschefer. Det er de ansatte ledere af ministerierne, der normalt arbejder sammen med de politiske ledere; ministrene. I de sidste måneder af krigen lykkedes det departementscheferneat overtale besættelsesmagten til at løslade de danske fanger fra koncentrationslejrene. De blev hentet af hvidmalede busser og ambulancer, der transporterede dem til Sverige. Her er en gruppe fanger fra koncentrationslejren Neuengamme kommet til en karantænestation ved Padborg. Foto: Cajus Petersen, billedet tilhører Nationalmuseet.
Arbejd med fem kilders fortællinger om augustoprøret
  • Dokumentarfilm, Det gælder din frihed. 1946
  • Historiebog, Folkeskolens Danmarkshistorie. 1953
  • Historiebog, Realskolens ny historiebog tredje del. 1963
  • Historiebog, Historie 3. Danmarks historie fra 1864 til i dag. 1996
  • Historiebog, Indblik og udsyn – historie for 9. klasse. 2010

Læs mere

29. august 1943 – et spørgsmål om anstændighed
https://www.b.dk/kronikker/29.-august-1943-et-spoergsmaal-om-anstaendighed

Brug artiklen Spot på augustoprøret 1943 og afsnittet i Historiekanonen til at arbejde videre med Augustoprøret.

Augustoprøret og aktionen mod de danske jøder skete begge i 1943, i artiklen Historiens værktøjskasse: Vidnesbyrd kan du arbejde videre med historien om de danske jøder i Theresienstadt.