Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

Racisme

Af Helle Hinge

En racist mener, at mennesker kan opdeles i racer, ligesom dyr kan opdeles i racer. De forskellige menneskeracer skal ikke alle have lov til at bo alle steder og at leve, som de vil, mener racister.

Billedet er fra 1939, og manden drikker af en vandpost, der er mærket som værende for sorte. På skiltene kan du se, at der også er opdelte toiletter til hvide og sorte. Billedet er farvelagt senere, betyder det noget for din opfattelse af billedet, at det ikke er i sort/hvid? Foto: Russell Lee/ Ritzau Scanpix

Biologisk og kulturel racisme

Måske forbinder du racisme med hudfarve, men der findes flere typer racisme. Når nogen beskriver og behandler andre på en nedladende (dårlig) måde, og forskelsbehandlingen skyldes hudfarve, så kaldes det biologisk racisme. Når folk behandles forskelligt på grund af forskellig etnicitet, kultur eller religion, kaldes det kulturel racisme. 

Ikke videnskab
Der findes ikke forskellige menneskeracer, siger videnskabsfolk. Franskmanden Arthur de Gobineaus (1816-1882) idé om en racelære blev populær på hans tid, men den var hans egen opfindelse. Han mente fx, at hvide mennesker var finere og klogere end andre. 

I videnskaben taler man ikke om menneskeracer. Idéen om racelæren er alligevel blevet flittigt brugt til at forklare, hvorfor der skal være forskel på folk.

Apartheid
I USA og Sydafrika var sorte og hvide adskilt ved lov i årtier. Der var bænke for hvide og bænke for sorte, restauranter for hvide, og restauranter for sorte osv. Alt var opdelt.

Apartheidstyret (adskillelsesstyret) i Sydafrika varede i praksis fra 1948-1994. Systemet opdelte befolkningen i sorte, hvide, farvede og asiater. De forskellige grupper havde forskellige rettigheder, og der var strenge regler for, hvilke skoler sorte måtte gå på og hvilke læger, de måtte benytte. De skulle altid bære deres identifikationspapirer på sig.

De havde kun stemmeret, hvis de boede i områder, som regeringen havde bestemt, at de hørte til i. Mange havde aldrig været i det område, der blev kaldt deres hjemland, og der var mange protester mod apartheid-styrets brutale uretfærdighed.

I maj 1994 blev Nelson Mandela den første sorte, sydafrikanske præsident. Han havde selv siddet i fængsel i 27 år, fordi han kæmpede mod apartheid.

Steve Biko

Et af de mennesker, der havde stor betydning i kampen mod apartheid var Steve Biko. Han var aktiv i kampen i Sydafrika i 1960'erne og 70'erne. I 1977 døde han i politiets varetægt.

Du kan finde kilder til at arbejde med Steve Biko kampen mod de race-kategorier, der opdelte sorte, hvide, farvede og asiatiske sydafrikanere i årtier på engelsk-portalen.
Sydafrikanske studerende protesterede i 1988 fordi anti-apartheid organisationerne var blevet forbudt. Protesten fandt sted ved en demonstration til minde om  Sharpeville-massakren i 1960, hvor politiet skød og dræbte 69 og sårede 180, da de protesterede mod, at sorte i byerne altid skulle bære identitetspaiprer.  10 af de dræbte var børn. Fotograf: Trevor Samson © Ritzau Scanpix

En verdenserklæring mod racisme
I FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 står der for eksempel, at “alle mennesker er født frie og lige” (artikel 1), og at ”alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse” (artikel 7). 

Den danske straffelov har også en lov mod racisme. Alligevel lever racismen videre. Det tager lang tid at ændre, hvad og hvordan folk tænker om hinanden.

Da sorte fik borgerrettigheder
I den amerikanske forfatning står, at alle mennesker er født lige og frie. Men i flere af USAs stater var slaveriet tilladt indtil 1865. Frihed betød dog ikke lighed, adskillelsen af sorte og hvide i USA fortsatte helt op i 1970’erne.

I USA satte den amerikanske, sorte kvinde Rosa Parks sig på et bussæde, som kun var for hvide. Det var i 1955. Hun blev arresteret og fik en bøde. Så holdt næsten alle sorte op med at tage bussen. De lavede en boykot, og den virkede. Året efter blev loven lavet om. Nu var alle sæder for alle. 

Så kom turen til restauranter og andre steder, hvor alle pladser nu også skulle være for alle. Det skete ikke uden modstand. Endnu i dag vil racistiske bevægelser gerne have en ”raceopdelt” verden. Det gælder både i USA og andre lande.
En betjent opsætter et skilt, der fortæller, at sorte og hvide ikke må benytte samme ventesal på en station i Illinois i USA i 1956. Fotografen er ukendt © Gyldendal.

Forslag til videre arbejde

Læs mere om racisme i Tintin i Congo, du kan også finde billeder fra tegneserien og selv undersøge dem som kilder til racisme. 

Undersøg historien

Diskutér i klassen, eller undersøg selv de to forskellige kilder til racisme. 
Du finder både kilder og spørgsmål i spalten i højre side.

Kilde 1: Raceuroligheder mellem sorte og hvide
I 1960’erne var der mange uroligheder mellem sorte og hvide i USA. Der har der været flere gange siden. Senest i 2012, da den 17-årige Trayvon Martin blev skudt af en hvid vagt, og i 2014, da den 18-årige Michael Brown blev skudt af en hvid betjent.
 
I 1967 dannede den amerikanske præsident Lyndon B. Johnson en kommission (gruppe), som skulle undersøge grunden til raceoptøjerne. Den skrev blandt andet:

Vor fundamentale konklusion er denne: Vort land er på vej imod to samfund, et sort og et hvidt – adskilte og ulige.
 Raceadskillelse og fattigdom har i den racemæssige ghetto skabt et destruktivt miljø, som er aldeles ukendt for de fleste hvide amerikanere.
Hvad hvide amerikanere aldrig har forstået – og hvad negrene aldrig kan glemme – er, at de hvide er fundamentalt ansvarlige for ghettoen. Den blev skabt af hvide institutioner; den vedligeholdes af hvide institutioner, og det er hvide samfund, som tolererer den
.” 

”Kerner-rapporten” = The U.S. Riot Commision Report 1968.
Kilde: Hansen, Erik A.: Negeren i USA. Gyldendal 1976 s. 113.

Ordforklaring
“Negrene”: I dag vil sorte ikke kaldes ”negre”. Det var nemlig det ord, som slaveejerne brugte om deres slaver.
  1. Raceadskillelse og fattigdom giver problemer. Giv eksempler på problemer – dengang og nu.
  2. Hvordan kan de hvide være ansvarlige for ghettoer for sorte – ifølge teksten?

Kilde 2: Tintin i Congo

Var Tintins 'far' racist? Tintin i Congo er en tegneserie fra 1930. Den er tegnet af Hergé, som rigtig hed Georges Remi (1907-1983). Hergé er blevet anklaget for racisme mod sorte mennesker. Han forklarede, at dengang var det i orden at tegne sorte på den måde. 

I tegneserien fremstilles (taler) folk i Congo som store børn; de er barnlige og uvidende. De fremstilles (tegnes) også karikeret. Når man karikerer noget, viser man det på en overdreven eller latterlig måde. Dengang var det almindeligt, at hvide fra Vesten beskrev sorte på den måde. Se karikaturen af congoleseren på billedet. 
  1. Bør man ændre racistiske fremstillinger i ældre tegneserier, børnebøger og børnesange? Det gør man ikke i andre kilder til historien. 
  2. Hvorfor synes nogle, at det er vigtigt at lave dem om i den slags tekster?
  3. Er der forskel på tegneserier og andre historiske kilder? Begrund jeres svar.
  4. Kender du/I andre eksempler på, at der bliver ændret i tekster, fordi de er racistiske?

Arbejd videre med menneskers rettigheder og forestillinger om race

Du kan arbejde videre i historie med fx spot på dem og os eller spot på menneskerettighederne, hvor du kan se på, hvordan mennesker kategoriserer hinanden og hvordan menneskerettighedserklæringen blev skabt.
 
I samfundsfag kan du undersøge sprogbrug i artiklen Må man sige neger? eller arbejde med menneskerettigheder og udvisninger og i kristendomskundskab kan du undersøge religion og menneskerettigheder.

I engelsk kan du undersøge amerikansk historie i forløbet Civil War to Civil Rights.