Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen


 
Af Jens Aage Poulsen

I løbet af 1700-tallet begyndte de enevældige danske konger at føre neutralitetspolitik. Den betød, at Danmark ikke indgik forsvarsaftaler med andre lande og forsøgte at undgå at blive indblandet i krige. Politikken fortsatte langt op i det 20. århundrede. Og den lykkedes stort set – selv 1. og 2. verdenskrig kunne Danmark holde sig ude af.

Få år efter 2. verdenskrig opgav Danmark at være neutralt. I 30-40 år undgik Danmark alligevel at komme i krig. Men siden 1990’erne har Danmark været i krig flere gange – som regel langt væk fra Danmark. Man siger, at Danmark begyndte at føre en aktivistisk udenrigspolitik.

I dette for løb kan du arbejde med fx disse problemstillinger:
  • Hvorfor brød danske regeringer og Folketinget med neutralitets- og fredspolitikken og begyndte at involvere sig i krige? 
  • Hvad blev konsekvensen af, at der blev brugt store summer og at mange soldater mistede livet?
  • Hvad er din holdning til dansk udenrigs- og forsvarspolitik? 

Dansk kampvogn i Afghanistan. Søren Bidstrup ©l Ritzau/Scanpix

Eksempler på mål for forløbet:
  • Du kan fortælle, hvornår og hvilke krige Danmark har deltaget i siden 1950’erne.
  • Du kan gøre rede for, hvorfor Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik har ændret sig.
  • Du kan ud fra kanonpunktet 11. september 2001 fortælle om baggrunden for og konsekvenser af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. 
  • Du kan analysere og tolke kilder. 
  • Du kan på baggrund af din tolkning belyse forløbets problemstillinger.
  • Du kan give eksempler på forskellige forklaringer på forudsætninger, forløb og følger af Danmarks deltagelse i krige.
  • Du kan diskutere, hvorfor der er varierende forklaringer på forudsætninger, forløb og følger af Danmarks deltagelse i krige.
Tal med din lærer om, hvilke mål du har for forløbet.


Er det en fordel at være neutral?

Fra 1700- tallet til midten af 1900- tallet bestræbte konger
og regeringer sig på at holde Danmark uden for krige i Europa. I 1949 kom Danmark med i forsvarsalliancen NATO - det betød, at Danmark igen kunne komme i krig.

Kold krig og Korea

I 1945 aftalte Sovjetunionen og USA en midlertidig deling af Korea. I den nordlige del fik Sovjet indsat en kommunistisk leder, og i den sydlige del sørgede USA for, at en antikommunistisk præsident fik magten.

Krigene i Irak

I 1991 angreb USA og flere andre lande Irak. Det var hurtigt overstået. For første gang i flere hundrede år var Danmark med i en angrebskrig. Og det blev ikke sidste gang, at danske soldater blev involveret i krige i Irak..

Jugoslavien i opløsning

Der havde ikke været krig i Europa siden 2. verdenskrig. Men i 1990’erne skete det og til manges overraskelse netop i Jugoslavien. Her kom danske soldater i kamp, først som en del af FN-styrken, og siden deltog danske F-16-fly i et angreb på Serbien.

Helvede i Helmand

USA blev ramt af alvorlige terrorangreb den 11. september 2001. Det fik den amerikanske præsident Bush til at erklære krig mod den internationale terror. Danmark og mange andre lande sluttede sig til denne krig. Danske kamptropper blev indsat i Afghanistan mod Taleban. Krigen kostede mange unge danske soldater livet.

Libyen - det store luftangreb

I 1969 tog Muammar Gaddafi magten i Libyen ved et kup. Enhver kritik af ham blev slået ned med hård hånd. Det skete også, da der udbrød oprør mod ham i 2011. Med opbakning fra FN kom Danmark og andre NATO-lande oprørerne til hjælp.