Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

EU - fra Kul og Stål-union til Brexit

af Jens Aage Poulsen

I juni 2016 stemte et lille flertal af briterne for, at Storbritannien skulle melde sig ud af Den Europæiske Union (EU). Hvorfor blev EU oprettet, og hvorfor er mange – også i Danmark og andre medlemslande – kritiske over for unionen?

Ved afstemningen i Storbritannien d. 23.juni 2016 stemte 52,5% for at forlade EU. Billedet er fra en demonstration den 2.juli 2016 i London, hvor en stor gruppe mennesker protesterede over resultatet. Foto: © iStock/Daniel Callan

Arealmæssigt er Europa den næstmindste af de seks verdensdele. Men ingen verdensdel består af så mange lande. I 2016 var der ca. 50 større og mindre stater. Historisk set har Europa været en urolig verdensdel. I de sidste 400-500 år har en række krige hærget Europa. De blodigste var Første Verdenskrig (1914-1918) og Anden Verdenskrig (1939-1945), som begge begyndte i Europa.

Efter Anden Verdenskrig lå store del af Europa i ruiner. Sovjetunionen havde fået kontrol med de østeuropæiske stater. I årene efter krigen sørgede Sovjetunionen for, at kommunistiske partier fik regeringsmagten i disse staterI Vesteuropa frygtede mange politikere, at

I Vesteuropa frygtede mange politikere, at Sovjetunionen ville forsøge at skaffe sig indflydelse i hele Europa. Derfor mente de, at det var nødvendigt at opbygge et værn, der beskyttede Vesteuropa. Man håbede på, at hvis man arbejdede sammen kunne man sikre de forskellige landes økonomi. Målet var både at skabe økonomisk fremgang og at sikre, at der ikke kom krig mellem de europæiske lande igen.

Mod europæisk fællesskab
I 1952 oprettede Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Formålet var at skabe et fælles marked for produktionen af kul og stål, men også at sikre freden mellem Frankrig og Tyskland.

I 1957 besluttede de seks lande at udvide samarbejdet til mere end kul og stål. I første omgang blev de enige om at fjerne tolden på de varer, som medlemslandene købte af hinanden. Det blev begyndelsen på EF (De Europæiske Fællesskaber).

De seks lande aftalte også, at de på længere sigt ville søge at skabe ”en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk”. Sådan stod der i EF’s grundlov, Romtraktaten. Meningen var, at medlemslandene skulle tage flere og flere fælles beslutninger. Nogle forestillede sig, at landene til sidst blev samlet i en slags forbundsstat – lidt ligesom USA.

Danmarks indmeldelse i 1972

Danmark blev medlem af EF i 1972. Stemmeprocenten ved afstemningen var 90,1 %, og 63,3 % stemte ja til medlemskabet. Irland og England blev medlem samme år. Senere er flere lande kommet med.
Du kan læse mere om Danmarks medlemsskab af EF/EU og kanonpunktet Maastricht-traktaten i Spot på historien: Danskerne og det europæiske samarbejde.

Unionen
Selvom landene var medlemmer af EF, beskyttede hvert land sin egen produktion, og det gik langsomt med for alvor at arbejde sammen. Efter mange års forhandlinger aftalte regeringerne at få sat gang i udviklingen af EF. Fra 1993 skulle der være et indre marked.

Det betød, at varer kunne sælges i hele EF, hvis de var godkendte i ét af landene. Folk kunne også tage arbejde og oprette virksomheder i et andet EF-land. Man talte om arbejdskraftens og kapitalens fri bevægelighed. For at det kunne lade sig gøre måtte lovene i EF-landene gøres så ens som muligt. Desuden skulle de rige EF-lande give tilskud til de fattige, så forskellene blev mindre.

For at gøre samarbejdet lettere måtte regeringer og parlamenter i de enkelte stater opgive deres ret til at bestemme over alle forhold i deres land. Nogle beslutninger skulle træffes af overstatslige EF-myndigheder. På et tidspunkt skulle der også indføres en fælles møntenhed, nemlig hvad der i dag er euroen.

De nye aftaler blev underskrevet, og i 1993 blev EF omdøbt til EU, der er en forkortelse for Den Europæiske Union.

Europa-parlamentet er samlet i Bruxelles. I baggrunden sidder tolkene oppe bag glasvægge. © European Community 2005

Et grænseløst EU
Unionen var en økonomisk fordel for medlemslandene. Flere europæiske lande blev optaget i EU. I 00’erne kom også en række østeuropæiske lande med. I alt var der i 2016 28 lande i EU, og flere lande søgte om at blive optaget. Og borgerne i EU kunne frit rejse mellem landene uden grænsekontrol og pas.

De nye østeuropæiske medlemslande var forholdsvis fattigere, og lønningerne i Østeuropa var meget lavere end i det øvrige EU. Det fik mange østeuropæere til at søge til vesteuropæiske lande for at arbejde. Således arbejdede omkring 100.000 mennesker fra Østeuropa i Danmark i 2016.

Voksende EU-kritik
Som regel fik folk fra Østeuropa det arbejde, som vesteuropæerne ikke var så interesserede i; ofte var det hårdt arbejde eller lavtlønnede jobs. Alligevel syntes mange, at østarbejderne var et problem. De påstod, at østarbejderne trykkede lønningerne og tog arbejde fra vesteuropæerne. EU-kritiske partier og politikere krævede, at muligheden for at arbejde i andre lande blev begrænset.

I 2011 udbrød der borgerkrig i Syrien, og hundredtusinder af syrere måtte forlade deres hjem. Mange flygtede til Europa. Samtidig forsøgte mange fra Mellemøsten og Afrika at komme til Europa, hvor de håbede på at få et bedre liv.

De indre grænser i EU var væk, men den ydre grænse var ikke særlig godt bevogtet. I løbet af et par år var mere end én million flygtninge og indvandrere kommet til Europa. Nogle statsledere forsøgte forgæves at få EU-landene til lave en fælles aftale om og løsning på flygtningeproblemet. Men en række EU-lande – deriblandt Dannmark – ville ikke overlade den opgave til EU. I stedet genindførte landene grænsekontrol. Nogle lande byggede høje hegn for at forhindre flygtninge og indvandrere i at komme ind.

De mange flygtninge og indvandrere betød, at flere blev kritiske over for EU. Og det er en væsentlig del af forklaringen på, at et lille flertal af briterne stemte for, at Storbritannien skulle forlade EU. Også i Danmark og i flere andre lande har de EU-kritiske partier fremgang. 

Kilde: Oversigt over flygtninge i Danmark 1956-2014

Oversigten er lavet af informationssiden www.refugees.dk. Tallene er hentet hos Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen.

Undersøg historien

I 1950 holdt den franske udenrigsminister Robert Schuman en tale, hvor han foreslog et tæt europæisk samarbejde.

I højre spalte finder du et uddrag af talen og forslag til undersøgelsesspørgsmål.

Flygtninge i Danmark

Undersøg tallene: Hvor mange flygtninge har Danmark taget imod gennem årene – og hvor kom de fra? Analyser oversigten:
  • I hvilken periode kom der flest flygtninge til Danmark?
  • Hvor kom de fleste flygtninge fra i denne periode? Find ud af hvorfor.
  • Hvad kan være forklaringen på de få forholdsvis få flygtninge før 1980?
  • Find ud af, hvor mange flygtninge, der kom til Danmark i 2015 og de følgende år.
Du kan skrive dine svar i svararket.

Arbejd videre i samfundsfag

De temaer, som denne artikel handler om, kan du også arbejde med i samfundsfag. Der kan du læse mere om flygtninge i Danmark og analysere, hvordan partierne forholder sig. For er der tale om Flygtningekrise, flygtningeproblematik eller flygtningeudfordring?

Du kan også arbejde videre med Brexit, Storbritanniens nej til at fortsætte som medlem af EU, der i juni 2016 skabte politisk kaos og efterlod et Europa i politisk chok.