Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

Danskerne og det europæiske samarbejde

Af Jens Aage Poulsen

I 1972 stemte Danmark ja til at være medlem af EF. Medlemskabet trådte i kraft d. 1. januar 1973. I dag hedder det EU og mange mennesker i Danmark er skeptiske overfor medlemskabet. Men hvordan har Danmarks medlemsskab udviklet sig? Og hvad kan konsekvenserne være af den stigende skepsis?


Op til afstemningen i 1972 gik politikerne sammen på tværs af partiskel for at overbevise vælgerne om, at de skulle stemme ja eller nej. Plakaten viser tre tidligere statsministre: Erik Eriksen fra Venstre, Hilmar Baunsgård  fra Radikale Venstre og Viggo Kampmann fra Socialdemokratiet samt den daværende statminister Jens Otto Krag, der også var socialdemokrat. Ligner plakaten de plakater, du kender fra valg i dag? Kender du eksempler på samarbejder på tværs af partiskel, fx i forbindelse med valg? © Gyldendal

Det Indre Marked

Danskernes holdning til det europæiske samarbejde har flere gange svinget fra positivt til negativt. Ofte har politikerne være mere begejstrede for samarbejdet end vælgerne. Det startede med et 'ja' i oktober 1972. Da besluttede et flertal af vælgerne ved en folkeafstemning, at Danmark skulle melde sig ind i de europæiske fællesskaber (EF), som EU hed dengang. 1/3 af vælgerne stemte nej. I årene efter voksede modstanden mod EF - selvom Danmark havde økonomiske fordele af at være med. Fx blev landbrugseksporten firedoblet i løbet af de første ti år.

I 1980’erne blev regeringerne i EF-landene enige om, at samarbejdet skulle gøres mere effektivt. Hele EF-området skulle været et Indre Marked. Det betød, at alle hindringer for handel med varer over grænserne inden for EF skulle fjernes. Man aftalte også, at en borger i ét medlemsland frit kunne tage arbejde og starte eller investere penge i en virksomhed i et andet EF-land.

Maastricht-traktaten

Efter Berlinmurens fald opstod et ønske om at flette landene i EF tættere sammen. Det blev til den europæiske union. Der blev lavet en traktat, der beskrev forholdene i den nye union, i den stod der bl.a. ”Denne traktat udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.”

Nu var det ikke længere et fælles marked med fælles krav til varer og arbejdsmarkedslove. Nu handlede det om fælles udenrigspolitik og fx fælles forsvar. Desuden skulle der være en fælles valuta. Den, der nu hedder euro.
Det betød, at parlamenterne i de enkelte lande måtte opgive deres eneret til at bestemme lovene. Når et land bestemmer fuldstændigt over sin egen lovgivning, kaldes det suverænt. Nu skulle noget af lovgivningen bestemmes af overstatslige myndigheder og landene skulle afgive noget af deres suverænitet.

Alle medlemslandene skulle være enige om traktaten. I 1992 blev ”Traktat om Den Europæiske Union” underskrevet i den hollandske by Maastricht og den kaldes derfor ”Maastricht-traktaten”.

I Danmark skal afgivelse af suverænitet godkendes af en folkeafstemning. Afstemningen om Maastricht-traktaten blev afholdt d. 2. juni 1992. Til de fleste politikeres overraskelse stemte et lille flertal 'nej'. Samme sommer vandt Danmark Europamesterskabet i fodbold. Det fik fik den daværende udenrigsminister Uffe Ellemann til at udtale "If you can't join them, beat them.". Han var tilhænger af EU-samarbejdet og havde anbefalet et ja. 

Efter en række forhandlinger gik de andre statsledene i EU med til, at Danmark slap for enkelte bestemmelser i traktaten. I 1993 blev der holdt en ny folkeafstemning, og denne gang stemte et flertal 'ja'. Det førte til voldsomme uroligheder på Nørrebro blandt utilfredse nej-sigere.

De danske undtagelser

Danmark fik fire undtagelser i forhold til Maastricht-traktaten:
  • Danmark beholdt den danske krone og indførte ikke den fælles mønt, Euroen.
  • Danmark deltager ikke i en fælles EU-hær.
  • Danmark bestemmer selv, hvor meget man vil deltage i EU-samarbejdet vedrørende politi og asylpolitik.
  • Fælles EU-statsborgerskab erstatter ikke dansk statsborgerskab.
Den 18. maj 1993 stemte et flertal ”ja” til Maastricht-aftalen med de fire undtagelser. Billedet er taget på Skt. Hans Torv på Nørrebro i København, hvor der var kampe mellem politi og demonstranter. ©Thomas Sjørup/Scanpix

Undersøg kilden: Urolighederne på Nørrebro i 1993

Se filmklippet, der blev produceret af TV-Stop
  • Undersøg hvem ophavsmanden (TV-Stop) var.
  • Er ophavsmanden troværdig? Hvilken betydning har ophavsmanden for troværdigheden i kildens fremstilling af begivenhederne?
  • Hvornår er kilden blevet til? Hvilken betydning kan det have for kildens fremstilling af begivenhederne?
  • Hvordan beskrives begivenhedernes årsager, forløb og følger i kilden?
  • Hvordan fremstilles demonstranterne? Hvordan forholder kilden sig til deres ansvar, forklaringer, handlinger osv?
  • Hvordan fremstilles politiet? Hvordan forholder kilden sig til ansvar, forklaringer, handlinger osv?
  • Hvad mener kilden om undtagelserne? 
Politiet har lavet en gennemgang af urolighederne d. 18.maj 1993. Overvej evt. hvordan de to beskrivelser af begivenheden passer sammen. Hvad skyldes forskellene?

Du kan benytte svararket.
Den fælles mønt, Euroen, blev en succes i 1990’erne. Nationalbanken og regeringen sørgede for, at værdien af den danske krone nøje fulgte værdien af Euroen. Det blev diskuteret, om Danmark også skulle indføre Euroen. I år 2000 var der flertal i Folketinget for at fjerne denne undtagelse, og der blev afholdt en folkeafstemning. Men et flertal stemte ”nej”.

I 2015 var der folkeafstemning igen. Denne gang ønskede politikerne, at vælgerne gav lov til, at folketinget i en række tilfælde kunne afgøre Danmarks forhold til EU, uden at de skulle udskrive folkeafstemninger. Bl.a. ønskede man at ændre i Danmarks undtagelse om politisamarbejdet, fordi Danmark stod overfor at ryge ud af Europol. Det er en organisation, der sikrer europæisk samarbejde vedrørende efterforskning af kriminalitet og terror. Dansk politi benytter sig ofte af samarbejdet og der blev advaret om, at politiet kunne stå svagere overfor de kriminelle, hvis de ikke havde adgang til Europol. Et flertal af danskerne stemte 'nej'.

Hvorfor skepsis over for EU?
Flere af de partier, der har anbefalet 'ja' i de forskellige afstemninger gennem tiden, er nu præget af skepsis overfor samarbejdet. Det afspejler den skepsis, der ikke kun er hos danskerne, men hos mange europæere. Nogle politikere argumenterer for, at Danmark kan klare sig bedre udenfor EU og at det vil styrke landet, hvis man kan genindføre grænsekontrollen. Andre mener, at der er et stigende behov for samarbejde, fordi verden bliver mere globaliseret.

I hele verden oplever man at varer, tjenester og mennesker bevæger sig på tværs af grænserne. Nogle gange er det mennesker, der søger jobs i andre lande. Andre gange er det kriminelle, der opererer på internationalt plan. Og forurening af miljøet kender ikke til landegrænser. Det kan derfor virke indlysende, at landene arbejder sammen og beslutninger om fx grænser og politi træffes af fx EU og ikke de enkelte lande. I 1990'erne og frem til finanskrisen var der i store dele af Europa begejstring for EU. Men flere og flere tilslutter sig synspunkter om, at EU skal bestemme mindre og de nationale parlamenter som folketinget skal have mere magt igen. I sommeren 2016 stemte et flertal af de britiske vælgere for helt at forlade EU.

Konsekvensen er, at EU’s institutioner er svækkede og derfor har sværere ved at løse de fælles problemer, der er i EU. Det gælder bl.a. ydre grænser og fordelingen af flygtninge fra fx Syrien. Og politikerne har meget forskellige bud på, hvordan problemerne kan løses. 

Diskutér i klassen

  • Hvilke synspunkter har I hørt fra politikere om EU?
  • Hvorfor tror I, at Danmarks holdning til EU har svinget fra positiv til negativ  - og tilbage - flere gange? 
  • Hvilke fordele og ulemper ville det have, hvis EU-institutionerne fik mere magt? 
  • Hvad ville det betyde, hvis medlemslandene arbejdede frem mod en slags europæisk forbundsstat?
  • Hvad tror I, det ville det betyde for Danmark, hvis man trådte ud af EU? 
I kan evt. undersøge forskellige partiers holdning til EU ved at se på deres partiprogrammer.