Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

Urolige Mellemøsten

Af Jens Aage Poulsen

Der er uro, konflikter og krige flere steder i Mellemøsten. Sådan har det været siden Osmannerriget blev opløst efter Første Verdenskrig, og der i stedet blev dannet en række mellemøstlige stater. Der er flere grunde til konflikterne. En af de vigtigste er, at stater som fx Irak, Syrien og Libanon blev oprettet af europæiske stormagter – uden hensyn til befolkningernes ønsker.

Far og datter foran deres hjem i en flygtningelejr i den kurdiske del af Irak. Omkring 250.000 syrere er flygtet til Irak fra den brutale borgerkrig i Syrien. De fleste bor nu i flygtningelejre i Duhok og Erbil. Lejrene drives af FN. © Scanpix/Noe Falk Nielsen

Sharif Hussein
Sharif Hussein var Osmannerrigets administrator på Den Arabiske Halvø i begyndelsen af 1900-tallet. I 1915 fik Storbritannien Hussein til at starte et oprør mod Osmannerriget. Hans betingelse for at støtte de allieredes kamp mod Osmannerriget var, at der efter krigen skulle oprettes en arabisk stat.

Hussein forestillede sig, at staten skulle bestå af områder, der i dag er Syrien, Libanon, Irak, Jordan og Palæstina (nuværende Israel). Hans idé var, at den nye stat skulle være en forbundsstat som fx USA. Han vidste nemlig, at befolkningen tilhørte en række forskellige trosretninger, stammer og kulturer. Det eneste, de havde tilfælles, var at være arabere.

Hussein samlede arabiske styrker, som angreb de osmanniske. I 1917 erobrede Hussein Jerusalem. Men Storbritannien hjalp ikke Hussein med at skabe en arabisk stat. I 1916 havde Storbritannien og Frankrig indgået en hemmelig aftale om at dele Mellemøsten imellem sig.

BI 1921 blev Abdullah ibn Hussein udnævnt som emir (fyrste eller guvernør) over Transjordanien, der var domineret af birterne. Da Jorden blev selvstændigt i 1946, blev han landets første konge. Jordan er den stabile undtagelse i et uroligt område. Fotografen er ukendt, billedet tilhører Library of Congress i USA. 

Undersøg historien: Var der et løfte til araberne?

McMahon var britisk højkommissær i Egypten. Han forsøgte at overtale Hussein til at støtte Storbritannien i krigen mod Det Osmanniske Rige. Kilden er et uddrag af et brev fra den 24. oktober 1915 fra McMahon til Hussein.

Læs kilden, og besvar spørgsmålene i svararket, som du finder i højre spalte.

På internettet kan du bl.a. på denne side se flere uddrag fra Hussein og McMahons breve. 

Der blev aldrig indgået en endelig aftale mellem McMahon og Hussein. De udvekslede ti såkaldte diplomatiske noter. Det sidste brev er fra den 30. marts 1916.
Ændrede grænser
Grænserne i området har ændret sig over de sidste 100 år. Brug evt. kortene til to og to eller i klassen at finde fem vigtige ændringer, der er sket med grænserne i Mellemøsten fra 1914 til 1923 og til 1950.


Mellemøsten 1914, kortet er tegnet af Martin Bassett © Gyldendal.


Mellemøsten 1923, kortet er tegnet af Martin Bassett © Gyldendal.


Mellemøsten 1950, kortet er tegnet af Martin Bassett © Gyldendal.

Libanon

Syrien blev et fransk mandatområde. I 1926 udskilte Frankrig Libanon fra Syrien, og i 1946 blev Libanon en selvstændig stat. Befolkningen i Libanon bestod af forskellige og indbyrdes stridende kristne og muslimske grupper. Dertil kom omkring 100.000 palæstinensere, der i 1948 måtte flygte fra Israel.

I 15 år, fra 1975 til 1990, var Libanon da også hærget af en blodig borgerkrig, hvor ca. 250.000 blev dræbt. Siden har der flere gange været optræk til, at borgerkrigen brød ud igen.

Libanon har også været udsat for angreb fra Israel, fordi israelerne kæmper med palæstinensiske militser, der opererer fra libanesisk territorium.

Irak

Efter Første Verdenskrig hørte Irak under det britiske mandatområde. I 1932 blev landet delvist selvstændigt og fik en konge som overhoved. Men under Anden Verdenskrig (1939-1945) genbesatte Storbritannien landet for at sikre sig forsyning af olie.

I 1958 tog en gruppe officerer magten i Irak ved et kup. Kongefamilien og de tidligere ledere blev dræbt. I de følgende år var der flere kup i landet, indtil 1968, hvor det socialistiske Baathparti kom til magten. En af kupmagerne var Saddam Hussein, der i 1979 blev landets præsident og efterhånden tiltog sig diktatorisk magt.

I 1980 indledte Hussein en krig mod nabolandet Iran. Krigen varede i otte år og kostede henved en mio. mennesker livet. Under krigen mistænkte Hussein kurderne i den nordlige del af landet for at hjælpe iranerne. Så han gav ordre til at anvende giftgas mod kurdiske landsbyer.

I 1990 angreb Irak Kuwait. Det fik USA i alliance med mere end 30 lande, deriblandt Danmark, til at angribe Irak. Krigen varede i få måneder. Så gav Hussein op. I den sydlige del af Irak forsøgte shiamuslimer forgæves at gøre oprør mod Husseins diktatoriske styre.

I 2003 angreb en USA-ledet alliance – også med deltagelse af Danmark – igen Irak. Selvom der ikke var beviser herfor, var man overbevist om, at Hussein støttede terrorister og var i gang med at udvikle atomvåben og kemiske våben. Hussein og medlemmerne af styret flygtede. Han blev senere fanget og henrettet.

USA og de øvrige medlemmer af alliancen satsede på at indføre et demokratisk styre i Irak. Husseins embedsmænd og officerer blev afsat. Men det lykkedes ikke at omdanne Irak til et demokrati. I stedet udbrød der borgerkrig mellem forskellige religiøse militser og terrorgrupper. I 2007 blev de danske tropper trukket ud af Irak. I 2010 trak amerikanerne sig ud. Men landet var fortsat præget af kaos, korruption og selvmordsbomber.

De fleste irakere er shiamuslimer. Nu var det dem, der havde regeringsmagten. De ønskede ikke at dele den med andre grupper som sunnimuslimerne og kurderne. Især sunnimuslimerne blev udsat for chikane og forfølgelse af de nye magthavere. Det skabte grundlaget for ISIL (Islamisk Stat [link til Spot på Islamisk stat, samfundsfagsportalen]), der med støtte fra tidligere officerer fra Husseins hær hævdede, at de ville beskytte sunnimuslimerne. I 2014 havde ISIL kontrollen med store dele af Irak og Syrien, som de udråbte til at være et islamisk kalifat. ISIL forfulgte og henrettede alle, der ikke sluttede sig til dem, og der var endda risiko for, at ISIL kunne erobre Iraks hovedstad, Baghdad, og tage magten i landet. Det fik USA og en række andre lande – også Danmark – til at danne en alliance, der ville nedkæmpe ISIL. I 2016 var ISIL trængt tilbage, men havde stadig kontrollen over flere områder i Irak og Syrien.

Syrien

I 1946 opnåede Syrien helt uafhængighed af Frankrig. I 1950’erne og 1960’erne var der flere ofte blodige militærkup i landet. I 1963 tog Hafez al-Assad fra det arabisk-nationalistiske Baathparti magten, som han beholdt med barske diktatoriske metoder, til han døde i 2000. Herefter overtog hans søn Bashar al-Assad magten. Mange håbede, at han ville være mindre brutal – og måske indføre en slags demokrati. Det skete dog ikke.

I 2011 demonstrerede unge i flere syriske byer i protest mod deres manglede indflydelse og krav om bedre økonomiske forhold. De syriske sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstrationerne, og flere demonstranter blev dræbt. Men demonstrationerne udviklede sig til et egentligt oprør og i løbet af kort til en borgerkrig. Utallige militser og grupper kæmper mod styret og mod hinanden.

Nogle grupper, der bekæmper styret, er samlet under Den Frie Syriske Hær, som får hjælp fra USA og flere arabiske stater. Også ekstremistiske muslimske grupper som Jabhat al-Nusra og ISIL (Islamisk Stat) fører krig mod den syriske hær. Den syriske hær får hjælp fra Rusland, Iran og den libanesiske Hizbollahmilits.

Man mener, at den syriske borgerkrig i 2016 havde kostet op mod ½ mio. mennesker livet. 13 mio. syrere var drevet på flugt. Det er mere end halvdelen af befolkningen.
Libanesiske børn maler en mur i hovedstaden Beirut, hvor de viser, hvad fred er for dem. Fra 1975 til 1990 var der borgerkrig i Libanon, hvor landets forskellige religiøse grupperinger bekæmpede hinanden. Mere end 100.000 mennesker blev dræbt, og mange flygtede. Fotograf: Jan Dagø © Ritzau Scanpix.

Undersøg historien: Videoklip om tilfangetagelsen af Saddam Hussein

Gå sammen i par, se videoklippet om tilfangetagelsen af Saddam Hussein i 2003. Klippet er på engelsk og varer 3:20 min
  • Skriv ned, hvis der er ord, I ikke forstår. Slå dem op, eller få hjælp fra jeres lærer.
  • Tal om klippet, og skriv et kort referat af klippet, så I kan genfortælle, hvad der skete.
  • Tal om: Hvilken type kilde er dette videoklip? Hvordan kan man bruge det til at forstå historien?
I højre spalte finder I både videoklippet, spørgsmål og mulighed for at skrive jeres svar.

Undersøg historien: Al Qaeda og Islamisk Stat

De to terrororganisationer er stadig et alvorligt problem, både i Mellemøsten og i andre dele af verden. Tal om:
  • Hvad ved I allerede om de to organisationer?
  • Hvor får I jeres viden fra?
Se videoklippet om de to terrororganisationer, det er på engelsk og varer i 13:40 min. I højre spalte finder I både videoklippet, spørgsmål og mulighed for at skrive jeres svar.

Arbejd videre med Mellemøsten

I forløbet Danskere i Mellemøsten kan du arbejde videre med historien i regionen, som den blev oplevet af folk fra Danmark, der rejste i området som ingeniører, kunstnere, korsfarere og opdagelsesrejsende.