Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

Historiens værktøjskasse: Vidnesbyrd

af Jonathan Harmat

Vidnesbyrd kan være en vigtig kilde til at belyse en historisk begivenhed og kan tage mange forskellige former. Det kan være skriftlige beretninger såsom dagbogsoptegnelser eller biografiske tekster, men det kan også være fx mundtlige beretninger som videointerviews eller foredrag. 
Dette billede fra den 23. juni 1944 viser jødiske børn i Theresienstadt-ghettoen under Internationalt Røde Kors’ besøg. Før besøget blev Theresienstadt forskønnet for at give de udsendte fra Røde Kors et godt indtryk af ghettoen. På billedet kan man se, at de jødiske børn var tvunget til at bære den gule davidsstjerne. © Gyldendal.

Førstehåndskilder
Mange historikere har ofte været skeptiske over for vidnesbyrd. For hvor troværdige er de? Kan folk virkelig huske tingene? Men der er flere og flere historikere, der bruger vidnesbyrd. 

I 2010 fortalte forskeren Sofie Lene Bak til avisen Kristeligt Dagblad, at hun mente, vidnesbyrd var vigtige kilder: ”Jeg bliver mere og mere bestyrket i troen på, hvor gode skriftlige og mundtlige vidnesbyrd er. For vi er selv den eneste og bedste kilde til at fortælle om vores egen opfattelse af vores liv.

På den ene side kan vidnesbyrd have stor troværdighed, fordi de er førstehåndskilder. Således kan vidnesbyrd supplere vores viden om historiske hændelser fra et personligt, oplevet perspektiv. 

På den anden side skal man med vidnesbyrd være opmærksom på, at den hændelse, der berettes om, kan være sket årtier tidligere og derfor ligge langt tilbage i ofrets hukommelse. Hvis ofret fx var barn, da hændelsen skete, kan mindet om oplevelsen være farvet af, hvad personen senere har fået fortalt. 

Modsat fx et officielt dokument har vidnesbyrd karakter af en personlig beretning, der beretter om den enkelte persons oplevelse af hændelsen. Vidnesbyrd kan ofte give en anden vinkel på en historisk begivenhed, som kan supplere andre kilder. 

Hvad er vidnesbyrd?

Et vidnesbyrd er en persons beretning om noget, vedkommende har været vidne til. Vidnesbyrd kan både være skriftlige og mundtlige kilder.
Billedet 'Børn på vej til Auschwitz' er udført af kunstneren Leopold Haas efter krigen. I lejren var der mange kunstnere, og der er mange vidnesbyrd om lejren i kunstnerisk form. Nogle af værkerne er udført, mens kunstnerne var i lejren, nogle efter. Også mange af de børn, der var i lejren lavede tegninger og billeder. Men de værker, der blev skabt i lejren, er ikke så kritiske, som de, der er udført senere. Kunstner: Leopold Haas © Bridgeman Images/Scanpix. 

Vidnesbyrd om koncentrationslejren Theresienstadt

Theresienstadt blev af nazisterne brugt til propaganda. Man ville vise omverdenen, at lejren var et rart fristed for fangerne. Der blev bl.a. lavet en propagandafilm, og man inviterede Røde Kors på besøg efter at have forskønnet lejren.

De danske jøder, der ikke nåede at flygte til Sverige, og som blev taget af besættelsesmagten i 1943, blev sendt til Theresienstadt. En af dem var den dansk-jødiske dreng Salle Fischermann. Han var 13 år, da han blev deporteret til lejren, hvor han oplevede filmoptagelserne.  

Hans vidnesbyrd fortæller en helt anden grusom historie om livet i Theresienstadt. I bogen ’Jødeaktionen’ i Danmark: Oktober 43 fra 2010 kan man læse Salles beretning:

Før filmoptagelserne gik i gang, havde Røde Kors besøgt Theresienstadt. Og i den forbindelse var ghettoen blevet pudset op. Husene var blevet malet, i de tomme forretninger var der blevet fyldt varer op, på bypladsen blev der plantet roser og bygget en musikpavillon. Man havde bygget børnehaver og masser af senge til et hospital.

Man sørgede for, at danskerne kom til at bo sammen, selv om vi ikke havde boet sammen før – i værelser med gardiner og potteplanter. Kort før besøget fandt sted, blev danskerne kaldt sammen, og der blev sagt, at hvis nogen sagde noget ufordelagtigt, så ville de gå i transport. Det vidste man godt, hvad betød
…”

Salles beretning viser, at livet i lejren var uhumsk og fyldt med trusler om deportation og død. Nazisternes propagandafilmoptagelse giver et helt andet billede af Theresienstadt.

Theresienstadt

Theresienstadt (Terezín på tjekkisk) ligger uden for Prag i Tjekkiet. Oprindeligt blev Theresienstadt opført som militæranlæg i slutningen af 1700-tallet. Senere blev det fængsel og fangelejr.

Fra 1941 til 1945 brugte nazisterne stedet som fange- og koncentrationslejr. Gennem perioden var mere end 150.000 jøder indsat, herunder ca. 500 danske jøder. Mange af dem blev sendt videre til udryddelseslejrene.
Billedet af manden, der vander planter, er fra den nazistiske propagandafilm. I Theresienstadt var der ikke adgang til haver. De lå udenfor lejren, og fangerne havde kun adgang den dag, der blev filmet.

Undersøg historien: Vidnesbyrd

Diskutér i klassen eller med din makker:
  • Hvilken type kilde er et vidnesbyrd?
  • Overvej, hvilke styrker og svagheder et vidnesbyrd har.
  • Hvilken vægt skal man give en enkelt persons oplevelse? 
  • Hvad skal man være opmærksom på, når man arbejder med vidnesbyrd?
Sammenlign nazisternes propagandafilm fra Theresienstadt med Salle Fischermanns vidnesbyrd. Filmen er ca. 15 min. lang, I kan fint nøjes med at se nogle minutter.
  • Hvilket indtryk får I af livet i lejren, når I ser filmen?
  • Hvilket indtryk får I fra Salles beretning?
  • Er det nemmere at stole på film end på erindringer? Uddyb jeres begrundelser.
I denne dokumentar (6:38, delvist på engelsk) fortæller Salle Fischermann om, hvordan propagandafilmen blev indspillet. 
  • Kender I andre eksempler på propaganda?
  • Hvordan kan man bruge propaganda som kilde til historien?

Arbejd videre med vidnesbyrd

Under overskriften ’Vidner i oktober ’43’  har Jødisk Informationscenter samlet en række beretninger om aktionen mod de danske jøder under besættelsen.
Vælg et af dem.

Undersøg vidnesbyrdet som kilde til historien:
  • Hvad fortæller vedkommende?
  • Hvilken vægt tillægger du kilden? Hvorfor?

Jødisk Informationscenter

Artiklen er skrevet af Jonathan Harmat, der arbejder hos Jødisk Informationscenter. Centret har lavet en hjemmeside, hvor du kan finde viden om og kilder til jødisk liv og historie i Danmark.