Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

Esbjerg - Danmarks vilde vesten

af Lene Pryds Jørgensen

I 1864 mistede Danmark Slesvig og Holsten til Tyskland. Det betød, at Danmark blev formindsket med 1/3, og den danske befolkning blev reduceret fra 2,5 til 1,7 mio. indbyggere. Det betød også, at Danmark mistede byen Altona, hvis havn var vigtig for eksporten til udlandet.

Anlæggelse af havnen i Esbjerg i 1869. Den 24. april 1868 skrev Christian 9. under på loven om en dokhavn ved Esbjerg. Loven kom til at betyde, at der blev gode erhvervsmuligheder inden for både handel, skibsfart og industri. Mange drog herefter til Esbjerg fra andre danske byer for at prøve lykken i nybyggerbyen. Illustreret Tidende bragte i 1869 denne tegning af det sted, hvor den nye by skulle bygges. © Gyldendal.

Havnen
Tabet af Holsten betød, at der var brug for en ny isfri eksporthavn.  Havnen skulle bruges til eksporten af landbrugsvarer til udlandet. 
Valget faldt på Esbjerg, der nu skulle være hovedudskibningshavn for den store eksport af især smør og bacon til udlandet. Men på det tidspunkt var der ingen havn i Esbjerg. Byen bestod i 1867 af to huse, tre gårde og 23 indbyggere. 

I 1868 forelagde indenrigsminister Estrup et lovforslag om en havn ved Vestkysten. Havnen skulle anlægges for statskassens regning og derfor tilhøre staten. Prisen var 600.000 rigsdaler, hvilket i dag svarer til 1.200.000 kr.

Havnen skulle være klar til brug den 1. januar 1871. Den skulle tilknyttes jernbanenettet, og Indenrigsministeriet skulle fastsætte havnens bestyrelse og opkræve havneafgifter. Sådan gik det ikke. Da havnen med syv års forsinkelse blev overdraget til staten i 1878, havde den kostet 1.8 mio. kr. 

Brug af statistik i historie

Forskellige statistikker kan bruges som kilder til Esbjergs udvikling og vækst fra anlæggelsen af havnen og frem. 

Statistikkerne indeholder oplysninger om byen som fx befolkningstilvæksten, byens indbyggere fordelt på alder eller byens økonomiske situation inden for en bestemt historisk periode. 

Statistikkerne kan derfor være med til at give os en viden om byen og være med til at forklare, hvorfor og hvordan byen har udviklet sig.
Boomtown
Esbjergs indbyggere blev sammenlignet med nybyggerne i Amerika. Esbjerg virkede som en magnet på mange, og ’nybyggere’ strømmede til byen for at prøve lykken og være med til at bygge byen op.

I 1914 skrev lokalhistorikeren og højskolelæreren Søren Alkærsig i bogen Esbjerg Havn og By om Esbjerg som nybyggerby:
Det som især berettiger til at bruge dette udtryk (nybyggerby), og som i det hele taget satte Gæring i Forholdene, er Jordspekulationen. … for dem, som havde faaet Jord, som havde klogskab nok til at vente, og som ogsaa havde Raad dertil, kom der nu en gylden Periode, og nogle faa af dem blev rige Folk i hine Aar, dels ved Jordhandel og dels ved andre Forretninger.” 

Befolkningstilvæksten i Esbjerg i perioden 1860-1901 viser, hvor mange, der valgte at flytte til Esbjerg, hvor mulighederne for arbejde var store. Esbjerg blev en ’boomtown’. Fra 1860 og frem til 1. verdenskrig steg befolkningstallet markant fra 30 til 18.925 indbyggere:

Tallene er hentet fra Danmarks Statistik.

Boomtown:

En by, der gennemgår en pludselig økonomisk og befolkningsmæssig vækst. Byens vækst skyldes ofte, at der findes værdifulde ressourcer som fx guld, sølv eller olie. 
Kender du andre eksempler på boomtowns?
Gå’en på
Esbjergs første læge, Oscar Bruun, skrev i 1893 bogen Pionererne. Her beskrev han de hårde vilkår, som nybyggerne i Esbjerg levede under: ”Hjemmene var små og tarvelige, der var ikke huse nok, og omgangstonen var meget fri.” 

Men han beskrev også, at indbyggerne havde mod: De havde ”’gå'en på’ og så sejheden, der fik dem til at begynde ufortrødent forfra, om også der var uheld med de første forsøg (…). Esbjerg må blive til noget, dét var omkvædet!

Esbjerg var vigtig for handelen med England. Herfra sendte man tonsvis af især landbrugsprodukter over Nordsøen. Billedet er fra 1914, og havnearbejderne bærer sække med svinekroppe ombord på et skib. Fotografen er ukendt, billedet tilhører Byhistorisk Arkiv i Esbjerg.

Fra fiskeri til olie og vind
Det var havnen, der gjorde Esbjerg til  en af Danmarks hurtigst voksende byer i slutningen af 1800-tallet. Esbjerg Havn bestod fra begyndelsen af Dokhavnen, Fiskerihavnen og Trafikhavnen. 

I løbet af de næste mange årtier udviklede fiskeriet sig til det vigtigste erhverv i Esbjerg. Det blev dog ikke ved med at gå fremad for fiskeriet, for efterhånden faldt priserne på fisk. Fiskekutterne blev med tiden afløst af store fisketrawlere, og i 2012 var der kun 14 fiskefartøjer tilbage i Esbjerg Havn.
 
På det tidspunkt var der allerede sket en udvikling inden for energi- og oliebranchen i Esbjerg. I 1991 blev Danmark for første gang selvforsynende med olie, og i 1997 blev Danmark selvforsynende med energi. I dag er det bl.a. vindmøllerne, der gør, at Esbjerg Havn stadig spiller en rolle for byens udvikling.
Havvindmølleparken Horns Rev er opført på havet og har gjort Esbjerg Havn til Europas hovedstad for udskibning af havvind. I 1991 var Danmark var det første land i verden, der opførte en vindmøllepark på havet. Den første havvindmøllepark, Horns Rev I, blev taget i brug i 2002, mens verdens hidtil største havvind-møllepark, Horns Rev II, som ligger 30 km. vest for Esbjerg, blev taget i brug i 2009.Foto: Mathias Løvgreen Bojesen 

Luftfoto over Danmark 1944

I 1944 fotograferede det tyske luftvåben Luftwaffe Danmark. Det var sikkert første gang, at hele landet blev fotograferet.
Du kan se serien af luftfotos på nettet. Prøv fx at finde Esbjerg og se, hvor stor havnen og byen var på det tidspunkt.
Det er ikke alle fotos, der stadig findes, så måske kan du ikke finde det sted, hvor du bor.

Undersøg historien – arbejd selv med kilder om Esbjerg

Brug statistikkerne om Esbjergs udvikling til at undersøge historien om byens udvikling:
  • Kilde 1: I bogen Esbjergs Historie 1910-1998 viser forskellige statistikker befolkningstilvæksten i Esbjerg, og hvordan Esbjerg i perioden 1901-1940 blev Danmarks hurtigst voksende by. 
  • Kilde 2: Esbjerg var i de første mange årtier kendetegnet ved at være en by med mange yngre indbyggere. I bogen Esbjergs Historie 1910-1998 viser en statistik aldersfordelingen i Esbjerg i perioden 1901-1940.
Du kan også arbejde med kilder til, hvordan byen og dens indbyggere opfattes, både af andre og af indbyggerne selv:
  • Kilde 3: I bogen Esbjerg Havn og By. Et blad af Vestjyllands historie fra 1914 beskriver forfatteren S. Alkærsig, hvordan vendingen ’”Rask må det gå’” blev til Esbjergs valgsprog.
  • Kilde 4: I 1898 besøger sagfører Ovesen fra Nykøbing Mors Esbjerg. Avisen Vestjyllands Socialdemokrat gengiver ugen efter sagførerens beskrivelse af Esbjerg og dens indbyggere.
  • Kilde 5: I 1996 havde Esbjerg Ugeavis 25- års jubilæum. I den anledning interviewede avisen nogle esbjergensere og spurgte dem, hvad der kendetegner en esbjergenser.
Fordel kilderne mellem jer i klassen. I skal arbejde med jeres kilde, så I kan fremlægge selve kilden og de tilhørende spørgsmål for resten af klassen. 

I finder kilder og spørgsmål i svararket i højre side.