Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

Dem og os - Søster Sara og inderne

Af Karen Vallgårda

Når vi møder mennesker, vi ikke kender i forvejen, prøver vi straks at forstå og beskrive dem. Det gør vi bl.a. ved at sætte ord på dem. Høj/lav, pige/dreng, doven/flittig, snavset/ren er nogle af de ord, vi kan bruge til at beskrive andre mennesker. Det sker både bevidst og ubevidst.


Søster Sara var en dansk kvinde, der var udsendt for Det Danske Missionsselskab. I Indien åbnede hun en knipleskole. Her lærte inderne at lave kniplinger, som blev solgt. På den måde kunne de tjene penge. Her ses Sara (i venstre hjørne) sammen med nogle af de kvinder, piger og mænd, der arbejdede på skolen. Kilde: Danmissions fotoarkiv. 

Kategorisering af mennesker
De ord, vi bruger til at beskrive hinanden, kan fungere som kategorier af mennesker. Og nogle historikere arbejder med at undersøge, hvordan man også i fortiden kategoriserede hinanden.

Du kender det måske fra situationer, hvor du har mødt nogen, som taler et andet sprog, eller som ser anderledes ud end du. I de tilfælde sker det også ofte, at vi kategoriserer en større gruppe mennesker eller et helt folk. Og når vi sætter ord på andre, sætter vi indirekte ord på os selv. Han eller hun er på den måde – jeg er anderledes.

Det sker i dag, og det skete også i 1800-tallet, da danske missionærer rejste til andre lande for at omvende mennesker til kristendommen

Kategorisere

At kategorisere betyder helt enkelt, at man sætter ting eller mennesker i kasser.
Hvis man kategoriserer i forhold til alder, kan man fx opdele i kategorierne ’ung’ eller ’gammel’.
Hvis man kategoriserer i forhold til erhverv, kan man fx dele op i ’sygeplejerske’, ’guldsmed’ eller ’embedsmand’.

Søster Sara (1859-1932) som ung kvinde. Hvordan tror du, det var for Søster Sara at flytte til et land,hvor hun ikke kendte sproget eller kulturen? Fra Danmissions fotoarkiv.

Søster Sara
I 1889 rejste en ung dansk kvinde, som blev kaldt Søster Sara, godt 9.000 kilometer med skib til Indien. Hun ville ud at frelse inderne. Hun mente nemlig, at de ikkekristne religioner, især hinduismen og islam, ledte inderne på gale veje. I hendes øjne kunne inderne kun opnå frelse, hvis de blev døbt og begyndte at tro på den kristne Gud. Og det ville hun gerne hjælpe med at få til at ske.

Første kvinde

Det Danske Missionsselskab havde virket i Indien i ca. 25 år, da Søster Sara blev ansat. Hun var den første kvindelige missionær. Og hun måtte kæmpe en sej kamp for at få lov at blive udsendt. Mange mente nemlig ikke, at kvinder egnede sig til missionsarbejde. Men Søster Sara insisterede på, at hun kunne gøre en forskel.

En global bevægelse 
Tusindvis af missionærer fra Europa og Nordamerika rejste på den måde ud for at omvende mennesker, der ikke bekendte sig til kristendommen. 

Ofte rejste missionærerne til lande, der var blevet koloniseret af europæiske nationer. Missionen og kolonialismen var begge dele af det, man kan kalde den vestlige ekspansion.

Kolonialisme


Når et land erobrer eller besidder landområder, der ligger uden for dets egne grænser. Et eksempel er de danske kolonier i Vestindien.

Et land koloniserer et andet land for fx at opnå politiske eller økonomiske fordele. 

Kolonialisme hænger ofte sammen med imperialisme, hvor fx en nation eller en befolkningsgruppe dominerer en anden. Ordet imperialisme kommer fra det latinske ord ’imperare’; det betyder at befale.

Missionær Niels Peter Hansen på prædiketur. Missionærerne tog på ture i oksevogn til landsbyer i omegnen af missionsstationen for at prædike og komme i kontakt med folk. Om natten sov de i rejsetelte. Den dag i dag er der kristne missioner i bl.a. Afrika, Sydamerika og Asien. Kilde: Danmissions fotoarkiv. 

Omvendelse

Omvendelse betyder, at man skifter religiøs tro. Der er ofte bestemte ritualer forbundet med omvendelse fra en religion til en anden. Hvis man fx vil omvende sig fra hinduisme til kristendom, skal man døbes af en præst.
Fra religion til levevilkår 
Efterhånden ændrede missionærerne deres arbejde. Nu ville de ikke længere kun omvende folk. De ville også hjælpe de kristne indere med at få bedre levevilkår. 

Det var dog ud fra en klar forestilling om ’dem’ og ’os’, hvor ’de’ gerne skulle blive mere som ’os’.

Søster Sara fik bl.a. opført huse til en del kristne indiske familier. Som barn havde hun hjulpet sin far med byggeri, så hun havde lidt erfaring med den slags. Nu ansatte hun indiske håndværkere til at hjælpe sig. 

Først var håndværkerne lidt skeptiske over for at arbejde under en kvindelig bygherre: “men da de mærkede, at det ikke var saa helt dumt, hvad jeg forlangte, og at det var hos mig de skulde have Dagløn, naar Aftenen kom, saa var der ikke noget i Vejen.” I 1892 stod husene færdige, og fire familier kunne flytte ind. Senere opførte hun flere huse.

Ved ikke at gifte sig og ved at skabe arbejdspladser og bygge huse til inderne brød Søster Sara ud af den traditionelle kvinderolle på missionsmarken, og hun var samtidig med til at ændre den danske kristne mission i Indien. 


Træsnittet er fra 1730, hvor kunstneren Elias Riedinger viste en europæisk missionær i Indien. Forneden ses de dansk-norske konger Frederik 4. og Christian 6. Det var Frederik 4., der i 1706 udsendte de første missionærer til kolonien Trankebar i Indien. Kilde: Billedet tilhører Det Kongelige Bibliotek og er CC 3.0.

Dem og os
Racisme var udbredt blandt mange europæere i slutningen af 1800-tallet. Selvom missionærerne i princippet mente, at alle mennesker var lige for Gud, var der også mange af dem, der så ned på inderne. 

Selvom flere af dem blev gode venner med indere, var der også mange af dem, der opfattede de fattige indere som uciviliserede og tilbagestående hedninge. 

Søster Sara var ingen undtagelse. Hun omtalte tit inderne nedsættende som ’børn’– selvom der var tale om voksne mennesker. Hendes arbejde handlede derfor også om at ’civilisere’ inderne – om at få dem til at være mere som europæere. Ved at omtale indere som børn og uciviliserede sagde hun også indirekte, at europæerne var voksne og civiliserede. 


Missionærer på udflugt ved Kotagiri, 1908. Som du kan se på billedet, havde flere missionærer også børn med til Indien, og de fleste havde indiske barnepiger. Hvordan tror du, det var at være barn på en missionsstation i Indien? Kilde: Danmissions fotoarkiv. 

Diskutér i klassen: Kategoriseringer af mennesker

  • Kender I andre eksempler på ’dem og os’?
  • Hvilke ord bruger vi om andre?
  • Hvad siger de ord om den måde, vi ser os selv?
  • Hvordan ser I på de kategorier, vi bruger om andre mennesker?
  • Er de neutrale eller værdiladede?
  • Er de positive eller negative?

Undersøg historien

Arbejd med kategoriseringer af menneskesker, du kan fx bruge et brev fra Søster Sara til Provst Vahl fra 1891 eller træsnittet af Elias Riedinger. 

I højre spalte findes kilder, undersøgelsesspørgsmål og mulighed for at skrive svar.

Arbejd videre med menneskers rettigheder og forestillinger om race

Du kan arbejde videre i historie med fx spot på racisme eller spot på menneskerettighederne, hvor du kan se på, hvordan mennesker har brugt ideen om racer til at opdele mennesker og hvordan menneskerettighedserklæringen blev skabt.
 
I samfundsfag kan du arbejde med spot på menneskerettigheder og udvisninger og i kristendomskundskab med spot på religion og menneskerettigheder.

I engelsk kan du arbejde med sydafrikaneren Steve Biko, der kæmpede mod apartheid og de race-kategorier, der opdelte sorte, hvide, farvede og asiatiske sydafrikanere i årtier.