Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

SPOT PÅ



’Spot på historien’ sætter fokus på et emne, en begivenhed eller fx en person i kort og koncentreret form. Artikler om 'Historiens værktøjskasse' indeholder viden om, hvordan man undersøger og bliver klogere på historien.

Racisme

En racist mener, at mennesker kan opdeles i racer, ligesom dyr kan opdeles i racer. De forskellige menneskeracer skal ikke alle have lov til at bo alle steder og at leve, som de vil, mener racister.
Men racelære er ikke videnskab, det er en idé, der har været brugt til at opdele mennesker.

Urolige Mellemøsten

Der er uro, konflikter og krige flere steder i Mellemøsten. Sådan har det været siden Osmannerriget blev opløst efter Første Verdenskrig. Der er flere grunde til konflikterne. En af de vigtigste er, at stater som fx Irak, Syrien og Libanon blev oprettet af europæiske stormagter – uden hensyn til befolkningernes ønsker.

Dem og os - kategoriseringer af mennesker

Hvem er 'vi', og hvem er 'de'? Når vi møder nye mennesker, prøver vi ofte at passe dem ind i kategorier. Det gjorde misssionæren Søster Sara fx, da hun boede i Indien i 1800-tallet. Hun kaldte voksne mennesker for 'børn', men hvorfor?

Historiebrug: Augustoprøret i 1943

Det var varmt i august 1943. Der blev indført udgangsforbud, fordi besættelsesmagten ville straffe befolkningen for stigningen i sabotageaktioner. Det endte med at regeringen gik af. Augustoprøret 1943 er et kanonpunkt. Hvad er fortællingen om det blevet brugt til? Er det en så afgørende begivenhed, at det skal være et kanonpunkt i historieundervisningen?

Historiens værktøjskasse: Vidnesbyrd

Vidnesbyrd kan være en vigtig kilde til at belyse en historisk begivenhed og kan tage mange forskellige former. Nogle gange er der meget forskellige kilder til historien. Fra den nazistiske koncentrationslejr Theresienstadt findes der både film, der viser glade mennesker i solskin og beretninger, der fortæller en helt anden historie. 

Mindesmærker - hvordan husker vi historien?

Mindesmærker er med til at fortælle en historie om fortiden. Det kan fx være statuer, monumenter eller mindestene, der bruges som mindesmærker.  I Mindelunden står et mindesmærke for de danske krigssejlere under 2. verdenskrig.

Korea - et af verdens brændpunkter

Hvorfor blev Korea, der i 1300-tallet blev samlet til ét rige, og hvor folk taler det samme sprog, overhovedet delt?
Hvorfor opstod der et blodigt fjendskab mellem Nord- og Sydkorea, og hvilke muligheder er der nu for endelig fred?

D-dag og de danske krigssejlere

Den 6. juni 1944 invaderede de allierede Frankrig med 6.000 skibe, 156.000 soldater og 11.000 fly.  Planlægningen havde taget flere år. Omkring 30 danske skibe og 800 danske søfolk deltog ved D-dag, og den blev det store vendepunkt for de allierede i bekæmpelsen af Hitler og det nazistiske regime.

150 år: Esbjerg - Danmarks vilde vesten

Den 24. april 1868 skrev Christian 9. under på loven om en dokhavn ved Esbjerg. Loven kom til at betyde, at der blev gode erhvervsmuligheder inden for både handel, skibsfart og industri. Mange drog herefter til Esbjerg fra andre danske byer for at prøve lykken i nybyggerbyen.

1968 - da studenterne gjorde oprør

I 1968 var der større og mindre opstande på omkring ca. 2.000 universiteter rundt om i verden, især i Vesteuropa og USA. I Danmark protesterede de studerende også, men det var mere fredeligt end i fx Frankrig.

Historiebrug: Computerspil

Krig, blod, action, vold! Historiske krige og konflikter er populære som udgangspunkt for krigsspil. Computerspillene kan derfor bruges som kilder. Ikke til den tid, de handler om, men til den tid og det sted, hvor de er skabt.

Historiens værktøjskasse: Følelseshistorie

Vidste du, at følelser også har en historie? Følelseshistorie er en ny gren inden for historiefaget. Her prøver historikere at finde ud af, hvordan mennesker i tidligere tider har følt i forskellige situationer. For menneskers syn på følelser og de måder, vi viser følelserne på, har forandret sig gennem historien. 

Disruption – fra byttehandel til e-handel

Handel mellem mennesker har altid fundet sted. Ved at bytte, ved at bruge metalstykker eller mønter – og i dag måske ved at sende hinanden penge via apps. Nogle gange har ændringerne taget tid. Andre gange er der sket en disruption, en ’forstyrrelse’ eller ændring, der forandrer ting grundlæggende.

Menneskerettigheder

Den 10. december 1948 er menneskerettighedernes fødselsdag. De blev skrevet lige efter Anden Verdenskrig – for at beskytte mennesker mod krig og ondskab. Når en stat skriver under på erklæringen, forpligter den sig til at beskytte de mennesker, som bor i staten.  

Den russiske revolution

I 1917 kom Lenin tilbage til Rusland. Han havde været forvist, for han ønskede at lave store ændringer i samfundet. Den russiske revolution ændrede både Rusland og det politiske billede i store dele af resten af verden. 

Propaganda i Sovjetunionen

Den russiske revolution brød ud i 1917, hvor zarstyret blev erstattet af Sovjetstaten. I den kommunistiske stat blev kunsten revolutionens talerør ud til masserne som formidler af statens krav til den sovjetiske befolkning.

Augustoprøret

Den 29. august 1943 står som en mærkedag i den tyske besættelse af Danmark. Efter besættelsen den 9. april 1940 havde Danmark og Tyskland arbejdet sammen, både politisk og omkring handel. Men den 29. august 1943 trådte regeringen tilbage, og alt samarbejde ophørte.

Besættelsestidens illegale blade

Under besættelsen var der censur. Det var ikke tilladt at skrive negativt om tyskerne. Derfor opstod undergrundspressen. Den var illegal, dvs. ulovlig. Bladene skulle skrives, trykkes og fordeles i det skjulte. Hvis det blev opdaget, kunne udgiverne få hårde straffe.

Danmarkskanonen

I december 2016 præsenterede Kulturministeriet en ny kanon: 10 værdier, som det danske samfund er formet af og som er værd at tage med ind i fremtiden. Hvilken betydning har en sådan kanon? Og hvilken betydning har de sociale medier i den politiske debat?

Danskerne og det europæiske samarbejde

I 1972 stemte Danmark ja til at være medlem af EF. Medlemskabet trådte i kraft d. 1. januar 1973. I dag hedder det EU og mange mennesker i Danmark er skeptiske overfor medlemskabet. Men hvordan har Danmarks medlemsskab udviklet sig? Og hvad kan konsekvenserne være af den stigende skepsis?

Den franske revolution

Revolutionen i Frankrig fra 1789 til 1799 er en afgørende begivenhed i verdenshistorien. Den fik store konsekvenser, og den betyder stadig noget i dag. Der var flere årsager til, at revolutionen brød ud. En af dem var oplysningstidens idéer om monarkiet og kirkens rolle i samfundet. En anden var vejret.

EU - fra Kul og Stål-union til Brexit

EU har bl.a. betydet at mennesker og varer frit har kunnet krydse grænserne i Europa. Nu er Storbritannien på vej ud, og mange taler om at lukke grænserne igen.For mange mennesker og mange politiske partier handler det om flygtningespørgsmålet. Hvor mange flygtninge har Danmark taget imod siden 1956?

Historiens værktøjskasse: Arkæologi

Hvad er arkæologi og hvordan arbejder arkæologerne? Måske tænker du på Indiana Jones, der jagter krystalkranier og eksotiske ting til museer. Arkæologien hjælper os til at komme tættere på fortiden og er langt mere end  museumsgenstande.

Historiens værktøjskasse: Historiografi - Odins mange ansigter

Historiografi er historieskrivningens egen historie. Den ser på, hvordan et historisk emne eller tema beskrives forskelligt af forskellige historikere. For nogle gange har fortolkningen et formål, måske bruger den historien til at skabe et bestemt indtryk af en situation, en tid eller et sted.

Fortællinger om historien

Hvem er 'vi' i DRs serie Historien om Danmark? Hvordan skaber man en fortælling om en tid, der for længst er forsvundet? Og hvordan kan man analysere og vurdere fortællinger om fortiden? 

Historiebrug: Vikinger

Mennesker gør brug af historien i mange forskellige sammenhænge. I Danmark er billeder af vikinger eller vikingeudklædning ofte populært. Har du tænkt over, hvorfor tilskuerne klæder sig ud og skaber en stemning gennem deres kostumer?

Historiekanonen

I 2006 besluttede regeringen at styrke skolefaget historie. Der skulle bl.a. indføres en historiekanon. I dag indeholder den 29 punkter, men hvor vigtige er de i historien? 

Konspirationsteorier

Landede amerikanerne på månen? Hvem stod i virkeligheden bag 11.september? Konspirationsteorier er forestillinger om, at der står en sammensværgelse bag bestemte hændelser. Den virkelige sandhed holdes skjult af onde kræfter.

Luthers lille katekismus

I 1529 skrev munken Martin Luther en lille bog om kristendom. Den skulle give folk adgang til kilderne til kristendommen, udenom den katolske kirke. Det blev startskuddet til et stort opgør med katolicismen: Reformationen.

Propagandafilm i 1930'erne og 40'erne

Propagandafilm fremstiller budskaber på en entydig og manipulerende måde og genren indeholder både spillefilm og dokumentarfilm. I 1930'erne besluttede nazisterne, at de ville bruge film i den politiske propaganda. Instruktøren Leni Riefenstahl blev en af de mest berømte instruktører i perioden.

Luthers toregimentelære

Gud styrer verden med to hænder, mente Luther. Det betød, at der var to styreformer eller regimenter. Og de to regimenter; det åndelige og det verdslige, skulle ikke blandes.