Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

Prøve med problemstilling

Af Jens Aage Poulsen

Nedenfor kan du få ideer til, hvordan du alene eller i samarbejde med én eller to fra klassen kan arbejde, hvis du skal til prøve i historie. 

Når det er afgjort, at din klasse skal til prøve i historie, skal du og dine klassekammerater hver især bestemme jer for, om I vil gå til prøve alene eller sammen med én eller to fra klassen. I må højst være tre elever, der går til prøve sammen.

Emner og temaer

Jeres lærer laver en liste over emner og temaer, som I kan komme til prøve i. Det er emner og temaer, som I har arbejdet med i 9. klasse. Listen kan også indeholde emner og temaer fra 8. klasse. I grupper eller individuelt trækker I lod mellem disse emner og temaer.

Valg af delemne

Vi kan forestille os, at eleverne Sofie og Mathias fra 9. klasse har besluttet sig for at arbejde sammen. De har trukket emnet Industrialisering, som klassen arbejdede med i 9. klasse. Da klassen arbejdede med emnet var det især ud fra materialer og opgaver på fagportalen historie.gyldendal.dk.

Sofie og Mathias skal nu indkredse og selv vælge et delemne inden for det overordnede emne Industrialisering. De kan vælge et af de delemner, der er på portalen (Industrien kommer til Danmark, Livet i byen eller Arbejderbevægelsen). Eller de kan vælge et af de underemner, som delemnerne består af. Men de kan også selv formulere et delemne, der går på tværs af portalens delemner – eller finde på et helt nyt delemne. Det skal blot være knyttet til industrialiseringen i Danmark fra omkring 1870 til 1920.

Sofie og Mathias og de andre elever i klassen kan få hjælp af deres lærer til at indkredse delemnet. Læreren foreslår, at eleverne begynder med en brainstorm over noget ved deres udtrukne emne, som de synes har været interessant, eller noget som de har undret sig over. Dette interessante eller undrende kan de formulere som et spørgsmål, der kan bruges senere til at udarbejde en problemstilling.

Sofies og Mathias' valg
Under Sofies og Mathias’ brainstorm foreslår Sofie følgende spørgsmål: 
  • Hvilken betydning havde industrialiseringen i forhold til ligestilling mellem mænd og kvinder? 
Det går Mathias med til, og de taler med læreren om det. Hun siger, at det en rigtig god ide. De skal dog overveje, om det er for vanskeligt. Der findes flere bøger og andre slags kilder om sammenhænge mellem industrialisering og ligestilling, men de er ret svære at læse.

Sofie og Mathias vælger i stedet et af de andre forslag, de har drøftet: 
  • Hvad betød industrialiseringen for Bysted? 
Bysted er byen, de bor i. Før industrialiseringen var Sofies og Mathias’ by en landsby. Men 1898 blev der anlagt en jernbanestrækning, som gik forbi landsbyen, der også fik en station.

Til en vejledning med deres lærer afgrænser de delemnet til, at det skal handle om Bysteds overgang fra landsby til stationsby i begyndelsen af 1900-tallet. Sofie og Mathias vil især finde ud af, hvilke virksomheder der opstod i Bysted, og hvordan byens geografi og befolkningssammensætning ændrede sig. Sofie og Mathias skal også sørge for at se udviklingen i Bysted i sammenhæng med industrialiseringen i Danmark generelt.

Problemstillingen

Det næste skridt er, at Sofie og Mathias skal udarbejde en problemstilling i tilknytning til deres delemne. De henter inspiration fra de spørgsmål, som er på portalen om emnet Industrialisering. De bruger dog især den vejledning til formulering af problemstillinger, de kan finde på portalen.

I undervisningen har Sofie og Mathias lært, at en problemstilling består af et sæt af åbne spørgsmål.

At spørgsmålene udgør et ”sæt” betyder, at de hører sammen og understøtter hinanden.

At et spørgsmål er ”åbent” betyder, at man ikke bare kan svare ”ja” eller ”nej” til det. Desuden skal der ikke spørges til rene fakta, fx ”Hvornår døde Christian 4.?”

Sofie og Mathias når frem til følgende problemstilling, som læreren godkender:
  • Hvorfor fik Bysted en station i 1898?
  • Hvilke virksomheder opstod i Bysted i begyndelsen af 1900-tallet, og hvorfor blev det netop dem?
  • Hvordan ændrede geografien og befolkningssammensætningen sig i Bysted i begyndelsen af 1900-tallet?
  • Hvorfor blev Bysted ved med at vokse efter 1962, hvor jernbanen og stationen blev nedlagt?
De sidste spørgsmål er perspektiverende.

Sofie og Mathias overvejer også et kontrafaktisk spørgsmål: Hvad ville der være sket med Bysted, hvis den ikke havde fået en station i 1898? Men det dropper de.

Kildesøgning

I arbejdet med delemnet skal Sofie og Mathias inddrage kilder. Dog højst fem. Kilderne skal bearbejdes og anvendes i besvarelsen af problemstillingen. 

På biblioteket finder de en artikel med titlen "Da toget kom til Bysted". Den blev udgivet i anledningen af 50-året for jernbanen og er lidt svær at læse, men den har mange brugbare oplysninger.

Det lokalhistoriske arkiv har en del materiale, bl.a. renskrift af sognerådets protokoller, kort og fotos. 

Til at besvare det perspektiverende spørgsmål vil Sofie og Mathias interviewe en ældre mand, der sad i byrådet i 1960’erne.

Find kilder

I forløbene er der mange forskellige kilder til de emner, du arbejder med. Bland gerne de kildetyper, du vælger til din problemstilling, så du både bruger fx tekst, billeder og film, hvis det er muligt.

Hvis du har lyst til at finde flere kilder, så fx Rigsarkivets Kildekatalog et godt sted at starte. Her ser du kilder, både i deres rigtige udseende og transskriberede, dvs. skrevet af på computer, så de er lettere at læse. 

Billeder af fx historiske genstande, som du kan bruge som kilder, kan du bl.a. finde på Nationalmuseets flickr-kanal

Husk også, at hvis du har trykte historiebøger, så indeholder de masser af tekster og billeder, som du kan bruge.

Hvis du leder efter kilder på nettet, så vær kritisk overfor siderne - hvem har delt denne information? Er det en afsender du synes er troværdig? Tag evt. et kik på Kildekurset.

Produktet



Som en del af forberedelsen til prøven skal Sofie og Mathias fremstille et produkt. Det indgår ikke i sig selv i bedømmelsen, men skal indgå i besvarelsen af deres problemstilling.

Sofie og Mathias har to ideer:
  1. Den ene ide er en digital fortælling, som de vil producere ved hjælp af WeVideo, PhotoStory eller et tilsvarende program. Den digitale fortælling skal ved brug af fotos og kort fra det lokalhistoriske arkiv og med indtaling og tekst fortælle om Bysteds udvikling fra landsby til stationsby.
  2. Den anden ide er en lille interaktiv hjemmeside. Den skal bestå af tre sider med kort over Bysted fra henholdsvis 1880, 1920 og nutiden. Ved hjælp af ThingLink vises bokse med fotos og tekst af bestemte steder i Bysted.
WeVideo og WeVideo app

WeVideo er et online filmredigeringsværktøj til både iPad og pc. Brug WeVideo hvis du vil lave små film om det emne, du har læst om.

Få hjælp til at komme i gang med WeVideo her.

Få hjælp til at komme i gang med WeVideo app her

  ThingLink

I ThingLink kan du lave hotspots med tekst, billeder, links, lyd og video. Brug ThingLink til at lave interaktive billeder, der forklarer det, du har læst.

Få hjælp til at komme i gang her

Lærerens spørgsmål

Når Sofie og Mathias har afleveret deres produkt, udarbejder læreren 2-3 uddybende spørgsmål til problemstillingen og deres produkt.

Spørgsmålene kan fx handle om sammenhænge mellem udviklingen i Bysted og det øvrige Danmark.

Eleverne får først spørgsmålene ved prøvens begyndelse. De får dog forberedelsestid.

Forberedelsestid

  • 25 minutter for én elev
  • 40 minutter for tomandsgrupper
  • 55 minutter for tremandsgrupper
Under forberedelsen har eleverne adgang til fx egne noter og opslagsværker.

Eksaminationen

Prøven inklusive fastsættelse af karakteren varer: 
  • 25 minutter for én elev 
  • 40 minutter for tomandsgrupper 
  • 55 minutter for tremandgrupper  
Prøven foregår således:
  • Eleverne besvarer deres problemstilling med inddragelse af deres produkt.
  • Eleverne besvarer de lærerstillede spørgsmål.
  • Herefter følger en mere åben samtale mellem elever og lærer om delemnet, problemstillingen og produktet.