Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

Konspirationsteorier

af Silas og Anja Jonsbo

Landede amerikanerne virkelig på månen i 1969? Hvem myrdede i virkeligheden John F. Kennedy? Konspirationsteorier er forestillinger om, at der står en sammensværgelse bag bestemte hændelser. Formålet med teorierne er at forsøge at skabe alternative forklaringer på begivenheder. Konspirationsteoretikere mener, at de forklaringer, vi kender, ikke er de rigtige. At den virkelige sandhed holdes skjult. 

Den 11. september 2001 flyver der 2 fly ind i World Trade Center i New York, og tårnene kollapser efterfølgende. Foto: Sean Adair/Reuters © Scanpix.

11. september 2001
Den 11. september 2001 gik verden i stå, det utænkelige var sket – USA var under angreb. To fly var fløjet ind i hvert sit tvillingetårn i den amerikanske storby New York, et tredje fly var styrtet ned i Pentagonbygningen i Washington, og et fjerde var styrtet ned på en mark i Pennsylvania. Dette fly mentes at have haft kurs mod Det Hvide Hus eller Kongressen i Washington. 

Over 3000 mennesker mistede livet den dag, og terroraktionen er det mest massive angreb på USA i landets historie.  
Terrorhandlingen ses af mange som et angreb på USA´s økonomiske magt (World Trade Center), den militære magt (Pentagon) og den politiske magt (med Det Hvide Hus som et evt. mål). 

Den danske udenrigsminister Per Stig Møller udtrykte det på følgende måde i artiklen ”Verden hænger sammen”, der blev trykt i Politiken den 15. september 2001: “Denne gang faldt det nådesløse slag midt i USA’s to centre, det økonomiske i New York og det politiske i Washington.” (Kilde: artikel fra Faktalink 2011 “11.september 2011”).
Allerede inden for de første par døgn pegede den amerikanske regering på den islamiske ekstremist Osama bin Laden og hans terrornetværk al-Qaeda som bagmændene. 
Men der opstod hurtigt alternative og mere kontroversielle teorier om, hvem der stod bag 9/11. Disse teorier kaldes konspirationsteorier. 

Konspirationsteorier omkring 11. september 2001
Hvis man søger på konspirationsteorier og 9/11 på nettet, vrimler det frem med sider, artikler og links. Nogle af de hjemmesider, hvor skeptikerne har fundet sammen, er: 911truth.dk og 911thetruth.org. Den første er en dansk hjemmeside. De beskriver sig selv som en græsrodsbevægelse med dette til fælles: ”Vi tror ikke længere på den ’officielle’ udlægning af, hvad der skete d. 11. september i USA” (Kilde: 911truth.dk).
Nogle af de mest udbredte konspirationsteorier omkring 9/11 er, at CIA og den amerikanske regering stod bag angrebet, eller de med vilje ikke greb ind i tide. 

Konspirationsteoretikerne mener, at 9/11 kom belejligt for USA, som ville have en anledning til at gå i krig i Mellemøsten. Andre mener, at det var den amerikanske våbenindustri, der stod bag, med et ønske om at starte flere krige, eller at Mossad (den israelske efterretningstjeneste) stod bag. Formålet skulle være at få vesten til at gå i krig mod den muslimske verden.

Nogle af de spørgsmål, der optager konspirationsteoretikerne, er: 
• Hvordan kunne CIA allerede 48 timer efter angrebet fremlægge en liste med de 19 terroristers navne - hvis de intet vidste i forvejen?
  • Hvordan kunne terroristerne, som deres flyvelærere kaldte elendige piloter, manøvrere så store fly så præcist?
  • Hvordan kunne de to tårne styrte sammen, når de var bygget til at kunne modstå påflyvning af passagerfly?
  • Hvorfor styrtede der en bygning ned i nærheden af det allerede nedstyrtede World Trade Center flere timer efter kollapset, i noget, der virkede som en kontrolleret nedrivning? 
  • Hvorfor var hullet i Pentagon så lille, når flyet, som styrtede ned, var så stort?
Ifølge mange konspirationsteoretikere var det den amerikanske regering, der stod bag 9/11 og brugte det som en anledning til at gå i krig i Mellemøsten. Foto: Timothy A. Clary/AFP Photo ©Scanpix.

Hvorfor tror folk på konspirationsteorier? 
Mennesket har en trang til at søge en dybere mening med livet. Derfor kan store begivenheder eller hændelser give anledning til, at vi søger sandheden andre steder. 
Op igennem historien har store og dramatiske begivenheder ofte affødt konspirationsteorier. En internetsøgning på 11. september og konspirationsteorier giver flere millioner hits. 

Men hvorfor er konspirationsteorierne så mange og så populære i det moderne samfund? 
Psykologen Richardt Thomas Lionhart udtalte i artiklen "Besat af det store komplot" fra 2003, at konspirationsteorierne er så populære, fordi: "For de fleste mennesker handler det her om en naturlig og sund skepsis. Vi stiller spørgsmålstegn ved de informationer, vi får serveret, og vi er blevet mere antiautoritære." (Kilde: Kristine Kabel, ”Konspirationsteorier” artikel på Faktalink fra 2003).

Vi lever samtidig i et samfund, hvor medierne og den digitale verden gør det muligt for den enkelte at sprede sine teorier frit, og hvor alle har ret til at have en mening om verden. 

Men hvad sker der, hvis den sunde skepsis kammer over i mistillid?
Konspirationsteorier tilbyder en forenklet forklaring på uforståelige begivenheder, og nogle gange er det kun konspirationsteorien, der kan give en simpel forklaring på komplicerede sammenhænge. Derfor føler mange mennesker sig tiltrukket af de alternative teorier.

Lektor på Institut for Historie/Center for Amerikanske studier på Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, mener endda, at bestemte samfund er mere modtagelige over for konspirationsteorier end andre. Ifølge ham er der i USA flere faktorer, der er medvirkende til de mange konspirationsteorier. Den altafgørende factor er en mistillid over for regeringen. (Kilde: Kristine Kabel, ”Konspirationsteorier” artikel på Faktalink fra 2003”).

I 2006 viste en undersøgelse, at hele 36% af den amerikanske befolkning mente, at det var sandsynligt, at deres egen regering stod bag eller undlod at forhindre angrebet 9/11 (Kilde: Malene Fenger-Grøndahl, ”11. september 2001” artikel på Faktalink fra 2011). 

Omstændighederne omkring 9/11 er langt fra de eneste, som mennesket igennem tiden har sat spørgsmålstegn ved. Mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy i 1963, udryddelsen af jøderne under 2. Verdenskrig – Holocaust, månelandingen i 1969 og Area 51 i USA har også givet anledning til mange konspirationsteorier. 

Maria Brockhoff fra Syddansk Universitet har skrevet et speciale om konspirationsteorier i 2008. 
Det har ikke noget at gøre med, om du er ung eller gammel, om du er mand eller kvinde, eller om du er uddannet eller ej”, skriver hun om dem, der tror på teorierne. ”Hvis du tror på en konspirationsteori, er det sandsynligvis, fordi du oplever en konflikt i din hverdag, som bliver lettere at håndtere, hvis der bliver lavet en historie hen over den”. (Kilde: artikel fra Videnskab.dk: ”Derfor opstår konspirationsteorier” fra 2008).

Sådan genkender du en konspirationsteori - 3 kendetegn ved en konspirationsteori: 

  1. De siger, at alt er løgn: Der findes en officiel, falsk forklaring dikteret af myndighederne eller andre med stor magt. 
  2. De fortæller om ondskab: Der står en mægtig organisation med onde hensigter bag gerningerne. 
  3. De fortæller om en superfjende: Organisationen bag konspirationen er meget mægtig og næppe kontrolleret. Den laver ingen fejl og skjuler næsten alle beviser. Få konkrete spor kan netop pege mod, at ekstra stærke kræfter er med i spillet. 
Kilde: artikel fra Videnskab.dk ”Hvem tror på konspirationsteorier” fra 2012.
Man skal dog huske at bruge sin kritiske sans, kildekritik og sunde fornuft, når man møder en sådan konspirationsteori. Nogle bruger nemlig bevidst konspirationsteorier til at påvirke andre i en bestemt retning. Deres formål kan være politisk, religiøst eller personligt. 

Konspirationsteorier kan blive farlige i det øjeblik, de bruges til at manipulere andre. 

Men hvordan kan man så kende forskel på en sand teori og en falsk konspirationsteori? Her er det vigtigt at tænke på, hvem afsenderen er, og vurdere kilden og dens troværdighed. Overvej, hvem der er konspirationsteoriens afsender og modtager? Hvad er det, teorien vil forsøge at påvirke? Kan du se, hvad der er målet med teorien, og evt. hvem den forsøger at skade? 


Blandt de mest populære konspirationsteorier finder vi månelandingen i 1969 – var det fup? © Gyldendal

Brug kildekritikkens spørgsmål, når du møder en konspirationsteori

  • Hvad er det for en kilde (en bog, en artikel, et filmklip, en tale, et brev osv.)?
  • Hvem har skabt/lavet kilden (ophavsmanden)?
  • Hvornår er kilden blevet til? Hvor lang tid er der gået fra begivenheden fandt sted, til ophavsmanden fortalte/skrev om den?
  • Hvad var/er formålet/hensigten med kilden? 
  • Hvilken rolle havde ophavsmanden i forhold til det, han/hun fortæller om?
  • Hvad er kildens synsvinkel eller holdning? 
  • Hvor har kilden sine oplysninger fra? 
  • Hvor troværdig er kildens oplysninger?
Kilde: Spørgsmål fra den kildekritiske model

Arbejd med konspirationsteorier: Månelandingen i 1969

Undersøg konspirationsteorien bag månelandingen i 1969, ved at se filmklippet. Brug de kildekritiske punkter til at danne dig et overblik over de 2 kilder fra indslaget.
Diskuter derefter i klassen argumenterne for og imod, at månelandingen har fundet sted. Del klassen i 2 – en halvdel for og en halvdel imod.

Hvis du vil arbejde videre med kospirationsteorierne

Sammenlign de 2 kilder til 11.september:
Hjemmesiden www.911truth.dk  og et interview fra Aftenshowet med Ole Retsbo
  • Hvilken kilde virker mest troværdig og hvorfor? Brug de kildekritiske punkter til din analyse.
Den danske journalist og historiker Ole Retsbo er en af dem, der har forsøgt at tilbagevise de mange konspirationsteorier omkring 9/11.
I bogen ”Konspiration? Myter og facts om terrorangrebet d. 11. september 2001” fra 2011 gennemgik han teorierne og argumenterede imod dem. Han er også en af initiativtagerne bag hjemmesiden www.911facts.dk.
Siden undersøger nogle af de oftest fremsatte konspirationsteorier, og hvem der står bag.

Du kan skrive dine svar i svararket.

Fake news

"Det er fake news!" hører vi tit i medierne. Og den amerikanske præsident Donald Trump skriver jævnligt på twitter, at medierne lyver og udspreder falske historier. Så hvordan kan man genkende falske nyheder? Det spørgsmål har Danmarks Bibliotekforening også stillet - og de har lavet en rækkes små film med tips og tricks.

Arbejd videre i samfundsfag: Fup og falske nyheder på nettet

Der sker så mange vilde, vanvittige og uhyggelige ting i verden. Hvorfor skulle det så ikke være rigtigt, at Paven støttede Donald Trump i det amerikanske præsidentvalg i november 2016? Eller at Hillary Clinton havde bestilt et lejemord?

Ingen af delene er sande. Men de er to eksempler fra den mængde af løgnehistorier og falske nyheder, der blev delt på de sociale medier under den amerikanske valgkamp.

Du kan evt. arbejde videre med betydningen af falske historier og konspirationer i samfundsfag med Spot på verden: Fup og falske nyheder på nettet.