Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

 

Af Jens Aage Poulsen

For Europa og europæerne fik 1. Verdenskrig (1914-18) store konsekvenser. Nogle af dem mærkes i dag, bl.a. i form af uenigheder om grænser og opfattelser af andre folk.

Fredsaftalerne efter 1. Verdenskrig løste ikke spændingerne og konflikter mellem de europæiske lande og folk. Tværtimod øgedes en række konflikter, og der blev skabt nye stridigheder. De tog til i løbet af 1920’erne og 1930’erne og blev medvirkende årsager til udbruddet af 2. Verdenskrig (1939-45).

Derfor er det hensigtsmæssigt at se 1. og 2. Verdenskrig i en sammenhæng, der bindes sammen af en 21-års halvleg.
  • Omkring 1900 var der sket store fremskridt i Europa, og de europæiske lande handlede og samarbejdede mere og mere. Hvorfor udvikledes der alligevel konflikter mellem de europæiske stormagter?
  • Hvordan kunne et mord på en østrig-ungarsk tronfølger udløse en verdenskrig?
  • Hvordan skabte fredsaftalerne efter 1. Verdenskrig nye konflikter?
  • Hvorfor mistede mange tilliden til demokratiet, hvilket medførte, at en række europæiske lande fik en mere eller mindre diktatorisk styreform i 1920’erne og 1930’erne?
  • Hvad er anti-semitisme, og hvordan og hvorfor udviklede den sig til et folkedrab?
  • Hvorfor udbrød der en ny krig i Europa i 1939, og hvorfor udviklede den sig til en verdenskrig?
  • Hvordan klarede Danmark og danskerne sig gennem krigene?


Tema 1: Diktatorernes Europa

I dag synes de fleste europæere, at demokrati er den bedste styreform. Og alle europæiske lande har demokratiske styreformer.

Historisk set er demokrati (folkestyre) noget forholdsvis nyt, der blev indført i de fleste europæiske lande i løbet af 1800-tallet. I 1920’erne og 1930’erne var mange europæere kritiske over for demokratiet, og en række lande fik et mere eller mindre diktatorisk styre.

Tema 2: Krigsførelse

De, der har magten, har altid søgt at udvikle bedre våben, så de kan forsvare deres område og evt. erobre nyt. Fra slutningen af 1800-tallet blev der opfundet og udviklet flere nye og mere effektive våben.

Nye våben betyder også, at krige må udkæmpes på andre måder. Det havde generalerne under 1. Verdenskrig ikke helt forstået. Det kostede titusinder af soldater livet. Da 2. Verdenskrig brød ud, var våbnene blevet endnu mere effektive – og generalerne vidste, hvordan de skulle bruges.

Tema 3: Racelære

I dag ved man, at alle mennesker i verden tilhører én art. Langt op i 1900-tallet var de fleste overbevist om, at der eksisterede forskellige menneskeracer. De så ikke kun forskellige ud, men havde også forskellige evner og holdninger.

Dengang mente mange, at de fleste egenskaber var arvelige. Derfor var det vigtigt, at de med uheldige eller dårlige egenskaber ikke fik børn.

Tema 4: Holocaust

Siden middelalderen havde europæiske jøder med mellemrum været forfulgt på grund af deres tro. I begyndelsen af 1900-tallet var det en udbredt opfattelse, at jøderne var en særlig race, der ikke hørte til i Europa.

Denne anti-semitisme (had mod jøder) var særlig vigtig for nazisterne. Da de fik magten i Tyskland i 1933, behandlede nazisterne jøderne mere og mere brutalt. I januar 1942 besluttede de at dræbe alle jøder i Europa.

Tema 5: Krigen og de civile

Krige udkæmpes mellem landes militære styrker. Men krige er altid gået ud over civilbefolkningen. De civiles familiemedlemmer ved fronten dræbes eller såres, og folk mangler mad og andre fornødenheder. Civilbefolkningen kan også være direkte mål for modpartens angreb.

Det skete nogle gange under 1. Verdenskrig. Under 2. Verdenskrig bombede krigens parter hinandens byer, og titusinder af civile blev dræbt.

Tema 6: Kilder til 1914-45

Der er mange forskellige typer kilder, der kan bruges til at få mere viden om perioden 1914-1945. Temaet lægger op til at uddybe i-bøgernes oplysninger og skabe ny viden ved brug af udvalgte kilder.

Kilderne er organiseret efter i-bøgerne: 1. Verdenskrig, Mellem krigene og 2. Verdenskrig.

Lav en tidslinje

Tidslinjer er gode til at få overblik over historiske begivenheder eller perioder.

Du kan lave din egen tidslinje over 1. og 2. Verdenskrigs forløb eller du kan fx gå på opdagelse i Rigsarkivets tidslinje med kilder til invasionen d. 9.april og arbejde videre med din egen udgave af den.

Materialer

Her kan du finde i-bøger, kilder m.m., som kan hjælpe dig i arbejdet med de forskellige temaer.

Dilemmaspillet 9. april

Hvad ville du have gjort, hvis du var Danmarks statsminister d. 9.april 1940? Ville du have overgivet landet? Eller ville du have kæmpet videre?

Dilemmaspillet 9. april er et kontrafaktisk historiespil om besættelsen af Danmark den 9. april 1940. Her får du muligheden for at være statsministeren Thorvald Stauning. Hvilke valg træffer du? Og hvad er konsekvensen?  Dine militære og politiske valg vil skabe den følgende danmarkshistorie.

Spillet er kontrafaktisk. Det betyder, at udgangspunktet er korrekt, men at der er forskellige muligheder for valg. Disse valg har konsekvenser og du kan derfor give historien en ny drejning, der er i strid med, hvad der virkeligt skete. Dilemmaspillet 9.april er udviklet af historikere i samarbejde med danmarkshistorien.dk.