Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

Historiens værktøjskasse: Følelseshistorie

af Karen Vallgårda

Vidste du, at følelser også har en historie? Måske tænker du, at følelser er noget naturligt, der er inden i det enkelte menneske.
Men menneskers syn på følelser og de måder, vi viser følelserne på, har forandret sig gennem historien. Følelsernes historie fortæller os noget om livet før i tiden.
Flere og flere historikere interesserer sig derfor for emnet.

I 1985 lavede 5. B fra Enghøjskolen i Hvidovre en bog med tegninger og tekster om skilsmisse. Her er Peters tegning. Hvilke følelser tror du, han forsøgte at skildre?

Forelskelse: fra farlig fristelse til den skønneste følelse
Fx har vores syn på forelskelse forandret sig bemærkelsesværdigt. I 1700-1800-tallet var der mange, der mente, at forelskelse var en farlig følelse. Det var en fristelse, man skulle prøve at undgå. 

Forfatteren Knud Lyne Rahbek understregede, at man ikke måtte forveksle forelskelse med kærlighed: ”den første af disse Lidenskaber er egenkiærlig, den anden velvillig; den første giør alt for sig selv, den sidste alt for den elskede”. 

Og et ordsprog fortalte, at det var ”bedre at finde sig en kæreste i et dejtrug end i en springdans”. Man skulle altså følge fornuften frem for passionen.

I dag er det næsten omvendt. Popmusik, film og bøger beskriver forelskelse som den bedste følelse, man kan have. Og de fleste mennesker håber på at blive kæreste med én, de er forelsket i. 

Det betyder noget, om vi opfatter en følelse som god eller dårlig. Det påvirker faktisk selve følelsen. I dag behøver man fx ikke længere føle skyld over at være forelsket. 

Følelseshistorie

Følelseshistorie er en ny gren inden for historiefaget. Her bruger historikere forskellige metoder og kilder til at prøve at finde ud af, hvordan mennesker i tidligere tider har følt i forskellige situationer. De prøver også at undersøge, om der var uskrevne regler for, hvordan man måtte vise sine følelser.
Hvordan følte fortidige mennesker?
Historikere prøver også at finde ud af, hvordan børn og voksne har følt i forskellige situationer. Hvordan har det føltes at være i krig? Hvordan har det føltes at blive mor? Hvordan har det føltes at blive skilt – eller at ens forældre blev skilt?
I 1910 malede kunstneren Frank O. Salisbury retssagen ved skilsmissen mellem Henry 8. og hans første hustru, Katarina af Aragonien. Ægteskabet blev opløst i 1533, mente Henry. Katarina hævdede til sin død i 1536, at hun stadig var gift med ham. I baggrunden ses pavens repræsentanter i rødt tøj. Måske kender du historien fra film eller tv? Billedet er public domain via Wikimedia Commons.

Skilsmissens historie
Ægtepar er altid gået fra hinanden – også før det egentlig blev lovligt. Den ene ægtefælle kunne fx stikke af hjemmefra og flytte til et helt andet sted. Men før 1900-tallet var skilsmisser alligevel sjældne.

I begyndelsen af 1900-tallet var skilsmisse stadig tabuiseret. At noget er tabuiseret, betyder, at vi undgår at tale om det. Det kan fx være, hvis vi synes, noget er upassende eller umoralsk. Skilsmisse kunne betyde, at ens venner og bekendte vendte én ryggen.

Skilsmisse

I 1683 gav Christian 5. Danske Lov. I den stod der, at man kun kunne få skilsmisse under helt særlige omstændigheder. Det kunne fx være, hvis den ene ægtefælle havde været utro eller var stukket af og ikke vendt tilbage. Det kunne også være, hvis manden var impotent!

Skilsmisser blev efterhånden mere accepterede. I løbet af 1800-tallet blev det lettere at få skilsmisse. Men først i 1922 kom en ny ægteskabslov, der erstattede reglerne i Danske Lov.

Skilsmisse er blevet mere og mere almindeligt i løbet af de sidste 130 år. I slutningen af 1800-tallet var det kun ca. 2-3 procent af alle par, der blev skilt. I dag er det omkring halvdelen.
Børnenes oplevelse
Hvordan tror du, at det føltes for de børn, hvis forældre blev skilt? Mange børn syntes sikkert, det var både svært og skamfuldt. 

For hundrede eller for 50 år siden fandtes ingen 7-7-ordninger. Kun én forælder kunne have forældremyndigheden over barnet. Derfor har mange børn nok også savnet den forælder, de ikke boede sammen med. 

I begyndelsen af 1900-tallet var der ikke så meget fokus på, hvordan børn oplevede det, at deres forældre flyttede fra hinanden. Men i 1918 forsøgte Emma Gad at give gode råd til forældre, som blev skilt. Hun mente, at børns ”Sjæleliv” tog skade af forældrenes skilsmisse. Derfor skrev hun om, hvordan forældrene bedst kunne tage sig af børnene.

Skilsmisse bliver almindeligt
I løbet af 1900-tallet blev skilsmisse mere og mere almindeligt. Derfor kom flere børn også ud for, at deres forældre gik fra hinanden. Hvad tror du, det betød for børnenes oplevelse af skilsmissen, at der også var mange andre, der var i samme situation? 

Mange børn i slutningen af 1900-tallet følte sig sikkert stadig ensomme og kede af det, når deres forældre blev skilt. Men det blev mere almindeligt, at voksne talte med børnene om deres følelser i forbindelse med skilsmissen.

Undersøg historien – arbejd selv med kilder til følelseshistorie


Kilde 1: Uddrag af Emma Gad, Takt og Tone, 1918
Emma Gad beskriver, hvordan forældrene nænsomt skal forklare barnet, at skilsmissen skyldes uoverensstemmelser mellem forældrene. Og hun understreger, at de ikke må sige noget, der kan skade barnets kærlighed til den ene forælder. 

Kilde 2: Læserbrev fra Politiken, 1995
I 1995 bad Politiken de unge læsere om at skrive ind og fortælle om deres syn på skilsmisse. Den anonyme 14-årige pige ’K’ sendte et læserbrev ind. 

Du finder kilder og spørgsmål i svararket.