Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen


Historiekanonen stammer fra 2006 og dens 29 punkter skal ikke gennemgås kronologisk. I Undervisningsministeriets vejledning for faget understreges det, at undervisningen i punkterne højst bør fylde  25 % af undervisningen. 
 
 De 29 kanonpunkter er eksempler på afgrænsede begivenheder og forløb, der markerer brud og forandringer og/eller er tillagt symbolsk betydning. 

Afgrænsede begivenheder og forløb skal forstås ud fra en skolesynsvinkel. I forskningsmæssig sammenhæng er kanonpunkter som Ertebøllekulturen og Kalmarunionen jo livslange projekter. Begrebet kanonpunkter viser, at de skal integreres i emner og temaer – og at de ikke er tænkt som emner i sig selv.

Når kanonpunkterne indgår i emner og temaer, perspektiveres de i tid og rum. I tid ved, at man undersøger forudsætninger og følger af begivenheden eller forløbet. Med perspektivering i rum menes, at hvad der skete i sammenhæng med begivenheden eller forløbet andre steder også indgår i undervisningen. At tilrettelægge emnet/temaet på denne måde har betydning for styrkelse af elevernes forståelse af udvikling og sammenhænge.

Der er i praksis næppe den store forskel, men kanonpunkterne kan principielt integreres i emner og temaer på to måder: 

Der kan tages udgangspunkt i et emne eller tema, og man kan så vurdere, hvilke kanonpunkter der funktionelt kan indgå. Fx kan kanonpunkterne Absalon og Kalmarunionen inddrages i emnet Danmark i middelalderen. Afsættet kan også være et kanonpunkt, der udfoldes til et emne eller et tema. Således kan Kvinders valgret udfoldes til temaet Ligestilling.

Kanonpunkterne inddrages, hvor det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på at støtte elevernes kronologiske overblik og sammenhængsforståelse.

Man kan også vælge at arbejde med flere kanonpunkter på samme tid. Se ressourceboksen med kanontematikker. 

Arbejd med historiekanonen

På portalen præsenteres historiekanon for eleverne i korte bladrebøger med baggrundstekst, opgaver og forklaring på, hvorfor den pågældende begivenhed eller person er et kanonpunkt.

Arbejdet med en bladrebog vil tage 1-2 lektioner, hvis der blot arbejdes med læsning og de foreslåede opgaver.

I kan evt. fordele kanonpunkter mellem elever eller grupper af elever, og så lade eleverne være ansvarlige for at undervise hinanden i det kanonpunkt, de har undersøgt.

Herudover er der lavet 6 tværgående tematikker, hvor kanonpunkterne bruges og behandles. Arbejdet med en af disse vil tage 2-3 lektioner.

Artiklen Spot på historien: Historiekanonen behandler kort den politiske proces, der førte til udformningen af historiekanonen. Artiklen indeholder viden om, hvad kanonen er og lægger op til diskussion dels af de valgte nedslag i historien, dels af, hvilke begivenheder, temaer eller personer, eleverne mener kunne være kanonpunkter.