Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

Skriftlige kilder

Skriftlige kilder kan fx være:

En erindring
En avisartikel
Et  brev
En dagbog
Lovstof
Faglitteratur
Skønlitteratur
Med en tekst kan ophavsmanden (vedkommende der har skrevet teksten) ret præcist fortælle noget om fortiden. I historie er skriftlige kilder vigtige, fordi de kan give en sammenhængende fortælling om noget, der er sket.

Du må derfor undersøge troværdigheden af de berettende dele af skriftlige kilder. De ikke-berettende dele kan du bruge til at få noget at vide om ophavsmanden og ophavstiden.

Analysespørgsmål til skriftlige kilder

Nedenstående analysespørgsmål er nyttige, når man skal undersøge skriftlige kilder. Det er ikke sikkert, at alle spørgsmål er relevante i forhold til den kilde, du skal undersøge.
  • Hvilken slags tekst er kilden (fx et brev, et uddrag fra en roman, en avisartikel)?
  • Hvem er ophavsmanden? Ophavsmanden er den person, der har skrevet teksten.
  • Hvor og hvornår er teksten skrevet?
  • Hvilke oplysninger giver kilden?
  • Var ophavsmanden første- eller andenhåndsvidne? Hvis ophavsmanden skriver om fx en begivenhed, han selv har set eller oplevet, er han førstehåndsvidne. Hvis han skriver om noget, han har fået fortalt af en anden person, der har set eller oplevet en begivenhed, er han andenhåndsvidne.
  • Hvilket forhold har ophavsmanden til begivenheden, han fortæller om (fx ophavsmandens rolle i forhold til og mening om begivenheden)?
  • Hvor lang tid er der gået fra begivenheden skete, til ophavsmanden har skrevet om den?
  • Hvor troværdige er tekstens oplysninger? Er der andre kilder, der fortæller det samme?
  • Hvordan kan tekstkilden bruges til at besvare dine spørgsmål?

En erindring