Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

Besættelsestidens illegale blade

Af Mona Jensen

Under besættelsen var der censur. Det var ikke tilladt at skrive negativt om tyskerne. Derfor opstod undergrundspressen. Den var illegal, dvs. ulovlig. Bladene skulle skrives, trykkes og fordeles i det skjulte. Hvis det blev opdaget, kunne udgiverne få hårde straffe.


Øverst til venstre Adolf Hitler, nederst til højre Joseph Goebbels, der var propagandaminister. Se på billederne; hvorfor tror du, at de to andre billeder er med? Og hvorfor har man valgt at sætte et ur i midten? Billede: Dansk Presse, sept. 1944

De magtfulde ord
Ringe er Magten i det Bly,
der blev til Kugler, i Sammenligning
med Magten i det Bly, der blev til Skrift.

Det lille digt kan læses i et illegalt blad fra maj 1944. Budskabet i digtet er, at skrevne ord har mere magt end våben. Dermed får vi også at vide, hvorfor der overhovedet blev udgivet illegale blade under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. 

Hovedformålet var nemlig at overbevise danskerne om to ting: Man skulle modarbejde den tyske besættelsesmagt, og man skulle modarbejde den danske regering, som samarbejdede med besættelsesmagten. Kort sagt: De illegale blade skulle skaffe opbakning til modstanden i Danmark. 

Især i de første år af besættelsen støttede den danske befolkning ikke modstanden. Der var derimod bred opbakning bag regeringens samarbejdslinje, og mange mente, at man var nødt til at tilpasse sig Nazityskland. 

For i lang tid så det ud til, at tyskerne ville vinde krigen. Det ville betyde, at Danmark ville blive helt afhængigt af Tyskland eller endda blive indlemmet i det tyske rige. Derfor mente mange, at det var klogest at holde sig gode venner med tyskerne.

Den illegale presse

Men den holdning blev ikke delt af de mennesker, der udgav illegale blade. De var modstandere af regeringens samarbejdspolitik og selvfølgelig af den tyske besættelsesmagt. 

Men hvordan kunne udgiverne af den illegale presse overbevise læserne om, at modstanden var det rigtige standpunkt?

En af måderne var at skrive negative ting om regeringen, om tyskerne, om danske nazister og om de danskere, der omgikkes tyskerne eller handlede med dem. Der var ingen kontrol af de oplysninger, der blev bragt i den illegale presse. Derfor skete det, at oplysningerne var falske. I nogle tilfælde bragte bladene dementier af oplysninger, de havde bragt. Dvs. man indrømmede, at man havde viderebragt forkerte oplysninger.

De illegale blade blev populære. Folk stolede efterhånden ikke på informationerne i den censurerede legale presse, og undergrundsbladene kunne bringe oplysninger, som de legale aviser ikke måtte bringe, fx om krigens gang.


Nogle danske piger var kærester med tyske soldater. De blev kaldt tyskerpiger. Den illegale presse opfordrede til at forfølge tyskerpigerne. Hvad fortæller tegningen? Billede: Den sorte bog, Aalborg, nr. 1, 1943

Støtte til modstandskampen
De illegale blade var især kampskrifter, og de blev en vigtig faktor i modstandskampen. Bladene påvirkede stemningen i Danmark, så folk ikke tog afstand fra fx sabotage af jernbaner og virksomheder, der producerede for tyskerne. 

Derfor kan man sige, at den illegale presse havde vundet holdningskampen. Da Tyskland kapitulerede i maj 1945, var alle enige om, at modstand havde været det rigtige. 
Politikerne havde jo ment, at modstand var forkert. De havde samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Efter kapitulationen var de nødt til at lade, som om de hele tiden havde været enige med den illegale presse. 

Den ledende socialdemokrat Hans Hedtoft udtalte den 5. maj 1945 til avisen Socialdemokraten Nordjylland:

”Jeg er lykkelig og stolt over, at det ved dannelsen af den første frie danske regering for hele verden bliver muligt at vise enighed mellem det, vi kan kalde det legale og illegale Danmark, som verden har troet var modsætninger, men som længe har været en enhed.”

Citatet viser, at den illegale presse havde sejret stort i kampen om befolkningens holdning.

De første illegale blade udkom fra efteråret 1941. Initiativtagerne var de danske kommunister. DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, var blevet forbudt i Danmark efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni samme år. Kommunisterne var altså pionerer inden for illegal presse, ligesom de også stod bag de første sabotager.
Senere kom der også illegale blade fra borgerlig side.

Efter den spæde begyndelse i 1941 og 1942 steg antallet af illegale blade hurtigt i de følgende år. I midten af 1943 blev der udgivet ca. 50 illegale blade i et oplag på mere end 200.000 eksemplarer. I det sidste besættelsesår var antallet af blade steget til ca. 250, og oplaget til 2-3 millioner om måneden.

Arbejd med kilderne
Hjemmefronten og Fri Presse

  • Læs kilderne og svar derefter på spørgsmålene. 
  • Kilde 1 er en tekst fra Hjemmefronten. 
  • Kilde 2 er en tekst fra Fri Presse.
Arbejd med kilde 1 og kilde 2 i svararket.
Hvis du har lyst til at arbejde videre med besættelsestidens illegale presse, så finder du både kilder, billeder og opgaver på www.illegalpresse.dk.

Til læreren

Tekster og billeder i de illegale blade er stærkt tendentiøse, og de informationer, som bladene bragte, var ucensurerede og ukontrollable.
Det første gør det illegale materiale særdeles velegnet til at træne eleverne i kildekritik. Det sidste giver en oplagt mulighed for at perspektivere til og diskutere nutidige forhold som fx ”fake news” og de sociale mediers udhængninger. 
Der findes et væld af forslag til elevopgaver på www.illegalpresse.dk.