Log ind
VÆRKTØJER
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
HistorieLex
Opslagsværk med historiske begivenheder og begreber
Søg i portalen

TYSKLANDS GENFORENING

Af Jens Aage Poulsen

Den 3. oktober 1990 samledes næsten 1 mio. jublende tyskere ved Rigsdagsbygningen i Berlin. De fejrede, at Vest- og Østtyskland efter 41 års adskillelse endelig blev samlet til én stat. Men genforeningen blev vanskeligere, end de fleste tyskere havde forestillet sig.


Øst- og Vesttyskland
I 1949 blev Tyskland delt i Forbundsrepublikken Tyskland – omtalt som Vesttyskland – og Den Tyske Demokratiske Republik, som blev kaldt Østtyskland eller DDR. Hvorfor det skete, kan du læse mere om i forløbet om den kolde krig

Siden Tysklands deling i øst og vest i 1949 var millioner af mennesker flygtet fra DDR til Vesttyskland. Mange flygtede via Vestberlin, der lå som en ø midt i Østtyskland. I 1961 byggede styret i DDR en mur rundt om Vestberlin for at stoppe flugten. Men i november 1989 blev Berlinmurens grænseovergange åbnet, og man begyndte at fjerne muren. Det kan du læse mere om her.

Efter at Berlinmuren blev åbnet i 1989, forlod endnu flere mennesker DDR. I december 1989 rejste 129.000 til Vesttyskland. Det var især de unge og de mest veluddannede, der forlod DDR. De håbede, at de ville få et bedre liv i Vesttyskland, som var langt rigere end DDR.

Det var tydeligt for alle, at DDR var i opløsning. Selv landets kommunistiske regering indså, at Tyskland på et tidspunkt ville blive samlet igen. Spørgsmålet var blot, hvor hurtigt det ville ske.

Befolkningstal

Vesttyskland: 1950: 50,8 mio. 1985: 61,0 mio.
Østtyskland:   1950: 18,4 mio. 1985: 16,6 mio.
Hvornår genforening?
I løbet af de 41 år, hvor Tyskland havde været delt, havde de to stater udviklet sig meget forskelligt. Derfor mente mange økonomer og politikere, at en sammenlægning måtte ske gradvist og over en årrække. Ellers ville der opstå store problemer.

De fleste vesttyskere gik ind for en genforening. Men de var også bekymrede. For hvis de fattigere østtyskere skulle have samme kår som i Vest, ville det blive dyrt. Og det ville betyde, at vesttyskerne skulle betale mere i skat.

Andre – først og fremmest den vesttyske forbundskansler Helmut Kohl – mente, at en hurtig genforening var det bedste. De fleste i DDR var enige med Kohl. Ved valget i marts 1990 stemte de på partier, der gik ind for en hurtig sammenlægning. Og for første gang i DDR’s historie fik landet en ikke-kommunistisk regering. 


Forbrug
I Vesttyskland hed pengene D-mark, og i Østtyskland hed de mark. I 1985 brugte en vesttysk familie i gennemsnit 2.850 D-mark om måneden. I DDR brugte en østtysk familie 1.650 mark.

I DDR bestemte regeringen prisen på varerne. Derfor er det svært at sammenligne levestandarden i de to Tysklande. Man kan dog sammenligne, hvordan en families samlede månedlige udgifter fordelte sig. Se skemaet herunder.


© Zahlenspiegel ein Vergleich, 1985

  • Sammenlign øst- og vestfamiliernes udgiftsposter i skemaet herover. Hvilket indtryk giver de af leveforholdene i de to lande?